fbpx

Ny redningsstige skal være med til at redde liv

Inkluder i Newsletter: Ja

Ny dansk opfindelse til at øge sikkerheden i havne er på vej ud på verdensmarkedet. Endnu en gang er det Aarhus der rykker, for Aarhus Havn er 'testpilot' og er med i den endelige markedsmodningsfase.

Farven er skriggul. Den er bygget i hårdfør plast. Og så er den oplyst af solcelledrevet LED-lys om natten. Målet er at redde liv.

Baggrunden er, at størstedelen af drukneulykker i Danmark sker i havne. Nu skal LifeLadder vise sit værd i forskellige industrielle og bymæssige havnemiljøer. Aarhus Havn er med i denne fase som den ene af fire havne.

'Med LifeLadder vil især synligheden af stigerne få et løft og netop synligheden af stigerne har stor betydning, da hvert sekund tæller for den, som måtte være uheldig at falde i vandet en kold vinterdag,' siger Allan Ansberg Knudsen, anlægsingeniør, Aarhus Havn.

'Der har været episoder i Aarhus Havn, hvor en person er faldet i vandet fra en kaj tæt på byen. Det sker især for folk, som ikke nødvendigvis er vant til at færdes i havnemiljøet. Oftest er det personer på vej hjem fra en bytur om natten. Her er det særligt vigtigt med stiger, som er synlige og nemme at komme op ad,' fortæller Allan Ansberg Knudsen.

Aarhus Havn vil installere og teste 10 af de nye redningsstiger

'Jeg håber, LifeLadder viser sig at være et fleksibelt system, så stigerne hurtigt kan installeres eller udskiftes, uanset hvordan kajen er udformet. Traditionelle redningsstiger skal ofte produceres efter individuelle mål – især på de gamle kajer – og der kræves det rette mandskab og grej til at håndtere de tunge stiger,' siger Allan Ansberg Knudsen, som er glad for, at Aarhus Havn er med i udviklingen af nye og mere sikre redningsstiger:

'Aarhus Havn har tidligere deltaget i udvikling af redningstiger, hvor det var lærerigt at få indblik i de overvejelser, der var gjort i udviklingen af en ny og mere sikker stige. Vores fokus har været synlighed, tilgængelighed og robusthed. Udfordringen er, at der kan være modsætningsforhold mellem disse punkter – eksempelvis øger belysning synligheden, men det skal være en robust lyskilde, da der er hårde påvirkninger i havnemiljøet'.

LifeLadder går i produktion i starten af 2018. Redningsstigen bliver produceret i Danmark. Foruden Aarhus Havn har tre andre havne indgået aftale om levering af LifeLadder. Det drejer sig om Svendborg Kommune, Helsingborg Hamn og det hollandske sluseserviceringsfirma Mourik. Firmaet Port-Safety står bag produktion og salg af LifeLadder. Afprøvning af LifeLadder er støttet af Markedsmodningsfonden.




Seneste nyheder





★ Artikel

★ Er CE-mærkning din garanti for sikkerhed?

SailGP

Barselsvikaren - nu med fast job

Kort nyt

KDY Sharks på podiet i Portugal

Kort nyt

Museet for Søfart står til at miste millioner af kroner

Kort nyt

Træk en kajak i automaten på Rørvig Havn

Kort nyt

Sejlsportens store succes: Kvinderne stormer frem

Kapsejlads

Rindom topper verdensranglisten

Kapsejlads

Ocean Globe Race: 5.000 sømil uden varm mad og kaffe?





Udvalgte artikler *