fbpx

Fik franarret penge: Falske mails i omløb til sejlklubber

Inkluder i Newsletter: Ja

Dansk Sejlunion har med kort mellemrum fået kendskab til to tilfælde, hvor sejlklubber er forsøgt franarret penge. I det ene tilfælde lykkedes det...

Advarsel til alle sejlklubber - vær på vagt over for fupmails, der cirkulerer i øjeblikket. Dansk Sejlunion er med kort mellemrum orienteret om to tilfælde, hvor netsvindlere har forsøgt at narre penge fra sejlklubber.
Metoden er i begge tilfælde grundlæggende den samme - en email sendt fra formanden til klubbens kasserer. I mailen beder formanden kassereren om at overføre et beløb til en bankkonto. Problemet er blot, at mailen IKKE kommer fra formanden, men fra en svindler der har kapret adgang til interne/private mailoplysninger.

I det viste tilfælde, skulle overførslen ske til en konto i Storbritannien. Her fattede kassereren mistanke - og der skete ingen skade. I det andet tilfælde skulle overførslen ske til en konto i Danmark, og her lykkedes svindleren desværre med sit forehavende - i hvert fald i første omgang.

Dobbelttjek

En hurtig Google-søgning afslører, at stribevis af danske foreninger inden for alle mulige interesseområder over de seneste måneder er forsøgt franarret penge efter netop den her beskrevne metode.
Dobbelttjek FØR overførsel. 
Det bedste råd, der kan gives for at undgå at falde i svindelfælden, er at dobbelttjekke beskeder om at overføre penge.

Det vil sige - er du kasserer og modtager en uventet eller uvarslet besked fra fx formanden om overførsel fra klubkassen, så RING til formanden for at dobbelttjekke validiteten, FØR du sætter overførslen i gang. Det er klart, at især overførsler til udlandet eller overførsler, der på anden måde forekommer uklare, bør tjekkes grundigt. Desværre er det ikke nok kun at stole på en besked, der ser ud til at være sendt fra en afsender, du kender.

Det Kriminalpræventive Råd har udgivet folderen "Cyberkrime - Når kriminaliteten rykker online", hvori netsvindlernes metoder beskrives nærmere. Læs folderen her.

Dansk Sejlunion vil gerne høre fra klubber, der har været udsat for forsøg på netsvindel. Skriv gerne til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.









World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk bræt ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...





Udvalgte artikler *