fbpx

Hobro Sejlklub modtager flot donation og endnu en J/80 er klar som skolebåd

Inkluder i Newsletter: Ja

Med god hjælp fra Sparekassen Hobro Fonden er det nu lykkedes Hobro Sejlklub at få indfriet ønsket om en ny uddannelsesbåd til de mange nye sejlere i Hobro Sejlklub.

Det var en tydelig glad formand for Hobro Sejlklub, der den 1. april kunne byde alle Hobro Sejlklubs medlemmer velkommen til sæsonen 2017 ved den traditionsrige standerhejsning. Ud over at kunne konstatere at klubben har højere aktivitetsniveau end nogensinde, kunne formand Jan Grumstrup også glæde sig over, at klubben endelig har kunnet få indfriet et ønske den længe har haft, om anskaffelsen af en ny uddannelsesbåd. Via en donation fra Sparekassen Hobro Fonden på ikke mindre end kr. 165.000,00 er det lykkedes for os at anskaffe en J-80 sejlbåd til vores uddannelsesaktiviteter siger formanden.

Mange nye sejlere

Vi har de seneste år gjort en målrettet indsats for at markedsføre vores tilbud i sejlerskolen, og det er blandt andet det vi nu ser effekten af, hvor flere elever end nogensinde melder sig på vores sejlerskole. Familien Behas jordomsejling på TV 2 har også vækket lysten til sejlads blandt seerne omkring Mariager Fjord, og det mærker vi også i sejlerskolen siger han. Der er så mange, der gerne vil lære at sejle, at vi allerede nu arbejder på, at finde midler til endnu en J-80’er til sejlerskolen. Efter endt uddannelse i sejlerskolen ser vi heldigvis, at mange selv anskaffer sig en båd og bliver en aktiv del af vores klub.

”De nye” sejlerskole elever sænker også gennemsnitsalderen i klubberne betragteligt, hvilket også er særdeles positivt. Vi har således for første gang i mange år en gennemsnitsalder i klubben der nu ligger under de 60 år. Vi har længe arbejdet på et generationsskifte, som nu er godt i gang hjulpet godt på vej af aktiviteterne i sejlerskolen, hvilket er særdeles glædeligt siger formanden.

Kæmpe frivillig indsats

Der er brug for alle medlemmers indsats i klubben, da alt er drevet på frivillig basis, dette kan kun lade sig gøre via en kæmpe frivillig indsats af den 82-årige klubs godt 120 medlemmer. Der er rigtig mange aktiviteter og vedligeholdes arbejder i klubben hen over sæsonen. Alene vedligeholdelsen af havnen tager rigtig mange ressourcer, både økonomiske- men også arbejdsmæssige fra klubbens medlemmer. Set i det lys, ville det også have været en helt umulig opgave at skaffe midler til den nye skolebåd, hvorfor vi naturligvis er meget taknemmelig for donationen fra Sparekassen Hobro Fonden, som vil gøre en kæmpe forskel for os og vores sejlerskoles aktiviteter.

Jubilæum i sigte

Den smukt beliggende Hobro Lystbådehavn med tilhørende klubhus, hvor Hobro Sejlklub har til huse, er alt sammen bygget og drevet af klubbens egne medlemmer. Den 16. september i år er det 50 år siden, at havnen kunne indvies, hvilket vi i klubben glæder os til at markere, når sejlersæsonen 2017 er ved at gå på held. Men lige nu ser vi frem til en ny sæson med forhåbentlig massere af gode sejler oplevelser for klubbens medlemmer på den smukke Mariager Fjord slutter formand Jan Grumstrup.

Billede3

Der var mødt rigtig mange op til årets standerhejsning, hvor Hobro Sejlklub samtidig fik overrakt en meget flot donation, og klubben er dermed et stk. J/80 rigere. En båd som vil blive brugt flittigt af de mange nye sejlere som dukker op i klubbens sejlerskole.  









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *