fbpx

27 meter frit fald fra operaens tag

Inkluder i Newsletter: Ja

I dag lørdag den 18. juni vender Red Bull Cliff Diving Series tilbage til København, hvor 14 af verdens bedste klippeudspringere igen forvandler den ikoniske Opera til et udspringstårn.

Det er ikke for sarte sjæle, når de 14 udspringere atter kæmper om æren fra 27 meter – omtrent tre gange den olympiske udspringshøjde. Fra toppen af Operaen springer atleterne 27 meter ned i Københavns havn og når på blot 3 sekunder en hastighed på 85 kilometer i timen uden anden beskyttelse end deres koncentration, erfaring og kropskontrol.

Tilskuere på land og vand er dermed garanteret nervepirrende action lørdag eftermiddag fra kl. 13.00.

Udspring1

Der er hele 27 meter ned fra toppen af Operaen. Foto: Romina Amato/Red Bull Content Pool.

Konkurrencen består af 10 faste udspringere som deltager på alle stops i Red Bull Cliff Diving World Series samt fire wildcards, som er individuelle udspringere i de enkelte konkurrencer. Blandt udspringerne finder man både high dive-sportens topatleter samt unge nye talenter. Englænderen Gary Hunt, som både tog sejren på det danske stop og blev den samlede vinder af Red Bull Cliff Diving World Series i 2015, er blandt de 14 udspringere i 2016. Jonathan Parades fra Mexico tog dog sejren under den første konkurrence i Texas i starten af juni, og er klar til at give de andre udspringere kamp til stregen.

De 14 udspringere

· Gary Hunt (UK)

· Orlando Duque (COL)

· Jonathan Paredes (MEX)

· Blake Aldridge (UK)

· David Colturi (USA)

· Andy Jones (USA)

· Michal Navratil (CZE)

· Steven LoBue (USA)

· Sergio Guzman (MEX)

· Artem Silchenko (RUS)

Wildcards

· Alain Kohl, LUX

· Kris Kolanus, POL

· Alessandro De Rose, ITA

· Kyle Mitrione, USA

Fra klokken 13.00 er der optakt til selve konkurrencen, som skydes i gang omkring kl. 14.00. Undervejs vil værterne Peter Falktoft og udspringsekspert Egill Ormarsson guide tilskuerne gennem konkurrencen og de forskellige udspring.

Red Bull Cliff Diving kan blandt andet opleves foran Operaen, ved Amaliehaven, på Papirøen, og den nyåbnede Kvæsthusmole. De 500 bådpladser i havnen foran Operaen er fuldt bookede. Det vil desuden være muligt at følge showet fra storskærme placeret på begge sider af Operaen og på Kvæsthusmolen. Mad, drikke og toiletfaciliteter er tilgængelig ved Operaen, Kvæsthusmolen og Skuespilhuset.




Seneste nyheder





Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *