fbpx

Kronprinsen overtager ærefuldt hverv

Inkluder i Newsletter: Ja

Prins Henrik har overdraget sit æresformandskab af Kongelig Dansk Yachtklub til sin søn, H.K.H. Kronprins Frederik, ved en privat fest i Operaen – i anledning af klubbens 150 års jubilæum.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe, H.K.H. Prins Henrik, H.K.H. Kronprinsesse Mary og H.K.H. Kronprins Frederik, deltog i fredags ved Kongelig Dansk Yachtklubs 150 års jubilæum i Operaen.

Her ankom den kongelige familie i strålende solskin med Dronningens chalup fra Amalienborg, og blev modtaget af 550 af sejlklubbens medlemmer, og KDYs formand, Lars Ive.

Under sin velkomsttale overrakte Prins Henrik, der har været æresformand for klubben siden 1972, sit formandskab til sin søn, og sejler, Kronprins Frederik. Det betyder videreførelsen af en tradition i den kongelige familie, som går tilbage til Kong Christian den 9. (anno 1891).

Sejlsport handler om kammeratskab, om elementerne og om at sejle, ikke altid at sejre,” sagde Prins Henrik i sin tale. Prinsen har været ivrig sejler igennem mange år, især i den populære Drage-­klasse, som han konkurrerede i til han var 78 år.

Kronprinsen overtager

Men nu skal der nye kræfter til. Kronprisen, der også er konkurrencesejler – men gerne i mere højintensive både som Farr40, blev enstemmigt godkendt af sejlklubbens bestyrelse, som ny æresformand. Kongefamilien har siden sejlklubbens stiftelse for 150 år siden, været engagerede medlemmer af den traditionsbundne klub.

”Prins Henrik har ydet en hel ekstraordinær indsats for Kongelig Dansk Yachtklub og været med til at udbrede og udvikle sejlsporten,” sagde KDYs formand Lars Ive, da han efterfølgende overrakte Prins Henrik klubbens fortjenstmedalje i guld, som tak for prinsens mangeårige virke i dansk sejlsport.

”Vi ser frem de næste 150 år, hvor dansk sejlsport vil fortsætte med at markere sig internationalt og bringe medaljer hjem til Danmark,” siger formanden, og tilføjer ”vi har en stærk sejltradition i Danmark, og den ser vi frem til at videreføre og udvikle i tæt samarbejde med HKH Kronprins Frederik.”




Seneste nyheder





Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *