fbpx

Ny spændende attraktion i Skælskør

Skælskør Amatør-Sejlklub, som så mange sejlere kender fra ferier og især den årlige Harboe Cup, får en ny attraktion. Ved klubbens standerhejsning den 22. april indvies en legeflåde i lystbådehavnen til glæde for gæster og klubbens unge sejlere.

Idéen stammer fra et forslag fra aktivitetsudvalget i sejlklubben om en legeflåde og i samarbejde med byens lokalråd, en arkitekt i klubben, fik idémagerne tegnet et fint udkast, og en arbejdsgruppe blev aktiveret. Gerlev Legepark har været inddraget som konsulent og bidrog med gode pædagogiske indretningsforslag.

Der er gjort et stort stykke arbejde med at indsamle penge fra mange sponsorer, og i løbet af vinteren er flåden bygget af frivillige kræfter fra klubben. Legeflåden afsløres og navngives fredag klokken 11.00 under ledsagelse af musikalsk indslag fra Skælskør Marinegarde.

Sjovt og "farligt"

Legeflåden, som ligner et skib, navngives af klubbens søstjerner og juniorer i sejlklubben efter standerhejsning og taler. "Det skal være sjovt og ”farligt” at lege og færdes på Legeflåden; men også et godt sted, hvor børnene kan blive udfordret under betryggende sikkerhedsregler", udtaler Lars Ellegaard. Bestyrelsesmedlem og ansvarlig for projektet.

Skibet har vandbassin - og gerne fisk og krabber ved særlige lejligheder efter aftale. Der er vandpumpe, rebstiger, styrebro, vandkanon, hejsekran med krabbering og bovsprud med dejligt net udspændt til at ligge i.

20160414 091206 Legeflade PK TD

Børn fra 3 til 9 år er meget velkomne til at lege om bord. Man skal blot bære redningsvest og være under opsyn af voksne og opføre sig roligt. Ældre børn og voksne må også gerne gå ud på flåden for at besigtige den og for at hjælpe de små, men må ikke være i vejen for de mindre. Foto: Mogens Munch

Ny RIB og multirum

Udover navngivning og indvielse af legeflåden har klubbens skaffet sponsorer til en ny RIB, som skal bruges til Søstjerner, juniorer og under klubbens stævner. Foreningen Østifterne, Friluftsrådet, KV Fonden og Præstø Brand er nogle af sponsorerne bag den nye RIB.

Dagens sluttes af med flotille sejlads efter indvielsen af et nyt stort multirum til klubbens medlemmer, hvor juniorer kan slappe af, læse lektier eller blot nyde havnen i selskab med alle andre medlemmer.

 








Bådudstillinger

Copenhagen Boat Show: Princess med største stand 'ever'

Motor

Video: Ny 45m superyacht brød i brand

Sejlsportsliga

Gennemført succes – Faaborg Falcons tager sejren

Kapsejlads

Midweek vinder gik hele vejen

Kapsejlads

Scan-Kap 99 DM: Seks sejladser trods meget svag vind

Kapsejlads

De danske E-jolle sejlerne henter endnu flere medaljer

Kapsejlads

Stærkt felt klar til at dyste om DM-titlen

Kort nyt

A-Cat: "Det må I ikke - stooop nuu"...





Udvalgte artikler *

Hvorfor lære at sejle?

Mikroeventyr er hot – skal du med?

Ny båd til sommer?