fbpx

Dansk Sejlunions Klubudviklingspris i 2019: Hvem skal have den?

I 2018 fik Thurø Sejlklub klubudviklingsprisen på 20.000 kr. Foto: sejlsport.dk
Inkluder i Newsletter: Ja

Med Klubudviklingsprisen hædrer Dansk Sejlunion hvert år en frivillig leder eller en klub, der har gjort en særlig indsats i sejlsporten. Stem på din kandidat.
Dansk Sejlunions Klubudviklingspris tildeles en klub, en gruppe af klubpersoner eller en person i en klub, som i det forløbne år har skabt aktiviteter, der har fået flere sejlere på vandet – eller fået sejlere på vandet i flere timer.

Med Klubudviklingsprisen ønsker Dansk Sejlunion at anerkende det målrettede initiativ, den nyskabende idé eller den ekstraordinære indsats, som gør en forskel i klublivet, og som kan være til inspiration for alle i dansk sejlsport. 
Udover anerkendelsen for en ekstraordinær indsats følger et beløb på kr. 20.000, øremærket til klubudvikling.

Hvis du kender en kandidat, der fortjener anerkendelse for at have fået flere mennesker på vandet i flere timer gennem det forløbne år, så har du mulighed for at indstille vedkommende til Dansk Sejlunions Klubudviklingspris 2019. Læs mere og indstil kandidater her.

Hvem kan indstilles til prisen?
Kandidater til klubudviklingsprisen kan være en klub, en gruppe af personer eller en person i en klub. 
Ud fra bruttolisten over indstillede kandidater bliver der nomineret op til otte topkandidater, blandt hvem priskomiteen i sidste ende udvælger modtageren af Dansk Sejlunions Klubudviklingspris 2019.

Deadline for indstilling af kandidater til Dansk Sejlunions Klubudviklingspris 2019 er d. 31. januar 2019.

Når de nominerede kandidater bliver offentliggjort kan Sejlerdanmark stemme på deres favoritkandidat frem til d. 1. marts.

En priskomité bestående af sportschef, formand og et bestyrelsesmedlem i Dansk Sejlunion udvælger til sidst vinderen af "Klubudviklingsprisen".

Klubudviklingsprisen 2019 bliver overrakt ved Dansk Sejlunions generalforsamling i foråret.









★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *