fbpx

Testduel: Bavaria 40 Sport vs 40 Cruiser

25,00 DKK

Bavaria 40 Cruiser i Sportsversion overraskede os særdeles positivt, da vi duellerede mod den gode, velsejlende, mere sindige standardcruiser, på en dag med let vind ved Rimini i Italien. Her viste sportsversionen sig som en særdeles vellykket opgradering, med en fartforskel i duellen på helt op i nærheden af en knob.

Vi lagde ud med at sejle standardbåden i duellen, og vi måtte overraskende hurtigt erkende, at her kom vi til helt kort. Uanset hvor meget vi trimmede og styrede koncentreret, så kunne vi højst minimere forskellen i fart og højde en smule.

Billedet forblev det samme, da vi senere byttede til Sportsversionen. Nu var vi fartmæssigt helt overlegne. Her prøvede de også at lægge sig klokkerent på toppen af os, i et forgæves forsøg på at holde os tilbage, men vi sejlede rimelig ubesværet gennem deres læ.

De to både sejler på præcis samme skrog, og derfor beviste duellen med al tydelig, hvad vi forventede: at vægtoptimering, bedre køl og mere potent sejlareal kan forandre en båd til næsten ukendelighed. Her gør det en på alle måder glimrende og velsejlende familiebåd til en mere sexet GTi-model.

Pris: 25 kroner / 4 sider. Kilde: Bådmagasinet 10/2012

Kurv

Din kurv er tom!