Tværs over Atlanterhavet i en robåd

”Nej, egentlig ikke. Jeg kunne ikke tænke mig selv at gøre det”. Carsten Olsen smiler og ryster på hovedet. ”Det er det første spørgsmål jeg får. Men jeg overtog ikke løbet, fordi jeg selv ville gøre det. Jeg opdagede det, fordi min bror gjorde det, og kom ind i det, fordi jeg hjalp ham. Det var alt det bagved, der interesserede mig. Jeg blev straks bidt af stemningen, der var blandt holdene, som skulle ud på et stort eventyr. Det var også rigtigt interessant at se ”Nej, egentlig ikke. Jeg kunne ikke tænke mig selv at gøre det”. Carsten Olsen smiler og ryster på hovedet. ”Det er det første spørgsmål jeg får. Men jeg overtog ikke løbet, fordi jeg selv ville gøre det. Jeg opdagede det, fordi min bror gjorde det, og kom ind i det, fordi jeg hjalp ham. Det var alt det bagved, der interesserede mig. Jeg blev straks bidt af stemningen, der var blandt holdene, som skulle ud på et stort eventyr. Det var også rigtigt interessant at se den forvandling, der fandt sted. At se det der var sket med min bror fra han tog af sted, og til han kom i mål på Antigua.

Det syntes jeg var meget fascinerende.
Hvilke forandringer var det?”Der var jo nogle ydre ting, langt hår, langt skæg og at solen havde tæret på huden. Men også nogle indre ting. Jeg synes at noget af det mest interessante er at følge roerne efter at racet er forbi. Folk skifter måske fuldstændig karriere, sætter sig nye mål, skifter i det hele taget spor i tilværelsen. Jeg har jo ikke selv gennemført det, så jeg kan dybest set ikke vide hvorfor det sker, men jeg kan gengive hvad min bror har fortalt: I dagligdagen bliver vores tanker hele tiden forstyrret, de bliver lagt på hylden, der er alle mulige distraktioner. Men ude midt på Atlanterhavet, mutters alene om natten, er der kun to årer og bølgen blå. Så kommer du til at tænke tanken til ende. Den forlader dig ikke, før den er tænkt færdig.

Pris: 10 kroner / BÅD 546 5 sider