fbpx

Bavaria 360 Coupe - Bavarias første sportscoupe

25,00 DKK

Tyske Bavaria har med den nye 2015-model Sport 360 Coupe familiecruiser igen vist, at værftet holder en skarp kurs mod nye både i god kvalitet og funktionelle detaljer. Nyheden har fået et bedre cockpit til nordisk vejr.

Den helt nye fuldplanende 2015-model Bavaria Sport 360 Coupe er det tyske værfts første Coupe-version i Sport-serien, hvor cockpittet kan lukkes helt af agter med tre skydedøre. Dermed har man en lukket coupe under hardtoppen og et åbent cockpit agter.

De sejlende linjer er ganske vist ikke nye, men er helt identiske med den roste Bavaria Sport 35 fra 2012. Selve apteringsplanen er også den samme, men ellers er den nye 360er en gennemført nyudviklet, fornyet og forbedret version efter devisen, at gøre en god båd bedre. Værftet har især lyttet til ønsker og kommentarer fra kunder til Sport-serien på fem familiecruisere.

Der var næsten ingen vind, da vi testsejlede den nye Sport 360 Coupe på Middelhavet ved Barcelona i Spanien, men der stod en ganske solid dønning, og det gav os til gengæld gode muligheder for at teste nyheden i bølger.

Her sejlede den nye Sport 360 Coupe aldeles glimrende, da vi lukkede op for bådens to Volvo Penta D3 motorer i de lange, tunge dønninger. Vi kunne kaste den rundt i skarpe sving for fuld fart, uden at den krængede dramatisk. Den tabte blot fart, og vi kunne dreje rattet rundt i de skarpe drej med blot en let hånd på rattet. Det er en egenskab man heldigvis yderst sjældent har brug for i praksis, men som fortæller om et helt igennem velfungerende skrog og styresystem.

Pris: 25 kroner / 4 sider. Kilde: Bådmagasinet 1/2015.

 

Kurv

Din kurv er tom!