Kæmpe DRAMA sender 1 mio. US $ til Phil Robertson NZL

Det var i ganske meget luft, op til 12-14 m/s, og med forholdsvis store bølger i Marstrand, da finalen blev gennemført lørdag eftermiddag, og sikke et drama.

Robertson (NZL) vinder første sejlads, efter at have været over i starten, så han måtte lade sig falde ned bag Canfield, men en dårlig vending umiddelbart efter af Canfield på første op kryds bragte Robertson tilbage i sejladsen, og sendte New Zealænderen i en tidlig føring på 1-0.

Mayday mayday we're sinking

I anden sejlads kommer Canfield faktisk dårligst fra start, men det så ud som om Canfield var blevet mere fortrolig med vendingerne, og efter et par af slagsen kommer Canfield først til topmærket som bagbord båd, men vender foran Robertson, og da Robertson skal gå bagom Canfield rammer Robertson ham med så stor kraft at der kommer kæmpe hul i Canfields båd!

For ligesom at beskrive dramaet var Canfield ikke sen til over radioen at kalde ’MayDay MayDay we’re sinking!’

Wow, hvilket drama.

Black Flack til Robertson, og minus ét point, så stillingen efter to sejladser var pludselig 1- 0 til Canfield, og ikke nok med det – dommerne havde valgt at der nu kun skulle sejles til ’First to two points’ – altså en ’matchbold’ til Canfield. Man kan vel godt tillade sig at undre sig over Robertson 'kun' bliver straffet med ét point, når vores egen Nicolai Sehested tidligere på ugen blev straffet med hele to. Hvorfor denne forskel?

I dagens tredje sejlads førte Canfield stort set hele vejen rundt, og var klart bedst sejlende, men et stort skift på sidste kryds bragte Robertson tilbage i sejladsen, og på få sekunder var stillingen pludselig 1-1.

Den ultimative finale var hermed en realitet. Do or die.

I sidste sejlads kom umpirerne i fokus.

Canfield førte, efter en suveræn start, en stor del af vejen, og på sidste kryds bliver det hele afgjort!

Fra morgenstunden havde Canfield udtalt, at nu måtte man ikke håbe det blev Umpirerne som skulle afgøre det - men det blev lige netop sådan. Umpierene mener ikke at Canfield giver nok plads til Robertson i en vending, og tildeler en straf til Canfield - ikke nok med det, Canfield udfører ikke sin straf godt nok, så en dobbelt straf til Canfield, og så var guldet i mere end én forstand placeret hos Phil Robertson og hans WAKA racing team fra New Zealand. 

Vi må erkende blankt, vi havde tippet Canfield som vinder, men sådan skulle det ikke gå. 



Seneste nyheder




★ Interview & Portræt

Danmarks Museum for Lystsejlads: De Flittige frivillige

Kort nyt

MiniTransat 2021 usikker: Svensker kæmper videre

Vendée Globe

HUGO BOSS med skipper Alex Thomson udgår...!

Kort nyt

Jules Verne: Team Gitana afbryder rekordforsøg

Kapsejlads

Round Denmark Race Inshore 2021 - tilmeldingen åben...

Vendée Globe

Regnskabets time - vi gør status inden de brølende 40'ere...

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Utzon spidsgatteren nuttede ”Snuller” - en...

Kort nyt

Jules Verne-trofeet: Duel jorden rundt - kampen er i gang

Branchenyt

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2

America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder