Yderst kontroversiel straf sender Sehested i store vanskeligheder

2-2 var stillingen i Sehested og TREFOR racing teams match mod Matt Jerwood, da en meget diskuteret hændelse indtraf.

Sehested kommer på styrbord og Jerwood kommer på bagbord, begge både på kryds – Vi har set videoen adskillige gange, og man kan i god tid fornemme, at her bliver der tale om en mulig kollision, hvis ikke en af bådene ændre kurs.

Jerwood er på layline til mærket, og nægter at vende, og Nicolai Sehested og hans team opdager for sent at den Jerwood ikke går af vejen. Selv om Sehested ændre kurs for at undgå kollision, så sker det så sent, at kollisionen er uundgåelig! Vingen ryger af Jerwoods båd, og der lyder et stort brag, så ingen tvivl – kollisionen var en realitet.

Yderst kontroversiel dom

Efter at Bådmagasinet her til aften har talt med Sehested, må vi erkende at vi tager del i det måbende kor af sejlere der går rundt på Marstrand, og ikke rigtig forstår hvad der skete her?

Sehested bliver straffet med minus 3 point, så stillingen efter fire sejladser altså er minus 1 til Sehested og 2 point til Jerwood! – Undskyld, hvordan pokker kan der dømmes sådan? Hvordan kan en bagbord båd gå helt fri af straf? 

Det er trods alt Jerwood der er årsagen til hændelsen, manden kommer på bagbord, hvis modparten på styrbord får straffen, for ikke at gå af vejen, så er der da noget helt galt i min optik.

Ryggen mod muren

Faktum er at der er dømt. Nicolai Sehested sad i flere stive timer til votering i protest lokalet, og selv om det kan være svært at skjule skuffelsen, så virkede Nicolai ganske afklaret og med vanlig professionel ro i sindet udtalt han til Bådmagasinet: Sådan er livet, dommen er givet, vi må videre - og så tager vi fire sejre i morgen. 

Det ville jo (næsten) tangere Oracles comeback, tilbage i San Francisco ved Americas Cup i 2013 - og husk, intet er afgjort før den tykke dame synger. Vi hepper her fra redaktionen - lad retfærdigheden sejre. 







OL

Opdatering fra onsdagens OL-sejladser

★ Test af sejlbåde

Saffier SE 27: Bedste dagsejler til dato, basta

OL

Rindom kan holde hviledag i gult

Kapsejlads

Grade One Drage stævne til Dragør

Kort nyt

Syddjurs vandfestival nærmer sig

OL

Ups and down for Rindom

OL

Lærke Buhl-Hansen med helt fremme





Udvalgte artikler *