Nicolai Sehested glad og overrasket over Tour Card

Bådmagasinet talte tirsdag eftermiddag med Nicolai Sehested i Bergamo, Italien om muligheden for at komme til at sejle World Match Racing Tour 2015:

”Vi glæder os rigtig meget over at være kommet med på årets Tour som en af de faste besætninger, men det kom alligevel lidt som en overraskelse for os, idet Peter (Wibroe red.) og jeg fortsat er engageret på Team Vestas Wind, hvor vi arbejder hårdt for at være tilbage i Volvo Ocean Race fra Lissabon til Göteborg.”

”Så vi kommer ikke til at sejle nogen match race stævner i foråret, og første stævne for os bliver formentlig i Sopot, Polen, hvilket vi glæder os rigtig meget til. Derefter kommer vi til at sejle resten af årets VM- stævner på Tour’en samt også nogle af de andre Tour-stævner, hvilket vil give os mulighed for at være med i kampen om en topplacering.”

Når Volvo Ocean Race slutter, er det planen at Nicolai Sehested og TREFOR-besætningen i resten af 2015 satser målrettet på at konsolidere og gerne også styrke placeringen på verdensranglisten, hvor de lige nu ligger nr. 7 – lige efter Joachim Aschenbrenner som er nr. 6. TREFOR Match Racing - som repræsenterer Kolding sejlklub - har på grund af engamentet i Volvo Ocean Race ikke sejlet noget stævner siden sommeren  2014.

Hvilken besætning forventer du at sejle med ?

”Peter Wibroe og Jonas Hviid kommer til at være med, men resten af vores danske sejlerkammerater har desværre ikke mulighed på grund af arbejdsmæssige forpligtelser. I stedet kommer der tre stærke udenlandske sejlere med på holdet, og det er Brad Ferrand fra New Zealand og de to australske sejlere Luke Paine og Tom Johnson. Lige nu er jeg også sammen med Tom på Team VEstas Wind. Det er også herligt, at Joachim (Aschenbrenner red.) er kommet med, og vi får helt sikkert etableret et godt træningssamarbejde til gavn for begge danske hold.”

”Udover match race stævnerne regner jeg også med at komme til at sejle noget Melges 32. Der er ikke lagt noget planer for mere sejlads med Team Vestas Wind i 2015, men det er VOR ledelsens ønske at VO65’erne kommer ud og sejle andre havkapsejladser. Det vil jeg naturligvis meget gerne deltage i, men tiden vil vise om der bliver nogle muligheder her.”

Hvordan går det med genopbygningen af Vestas Wind i Bergamo ?

”Det har været meget intensivt, men det går helt efter planen. Skrog og dæk er snart færdige, så de kan samles, og derefter skal man i gang med at montere beslag, mekaniske systemer, elektronik samt alt andet udstyr i henhold til One-design specifikationerne. Det er slet ikke noget besætningen kan medvirke til, idet one-design reglerne foreskriver, at det skal gøres af værftet og andre partnere omkring VO65 bådene.”

Når alt er monteret i henhold til specifikationerne, så kan vi selv komme i gang med at montere vores eget udstyr og vores service systemer. Der er rigtig meget arbejde med at planlægge et sådant comeback, og vi glæder os til at se båden færdig, således at vi kan komme afsted til Lissabon.”

Hvilke andre opgaver løser besætningen for øjeblikket ?

”Lige nu er det kun Coxy, Tom, Tony Rae og jeg, der er her i Bergamo. De andre er hjemme, eller i gang med andre opgaver. Der skal også være nogle fra holdet til stede ved de næste to stop-overs i Itajai og Newport, som skal fortælle Vestas gæsterne om sejladsen og om muligt tage dem med på nogle VIP sejladser. De andre både har været rigtig gode til at hjælpe os med dette, hvis de havde lidt ledig tid i deres program.”

Årets World Match Racing Tour 2015 har endnu en gang deltagelse af den mangedobbelte verdensmester Ian Williams fra England, ligesom der udover Team Aschenbrenner og TREFOR Match Racing som nr. 6 og 7, og er fast deltagelse af verdensranglistens nr. 4, 5, 8, 11 og 12.

Ian Williams vil være favoritten til at vinde endnu en gang, men de yngre hold, heriblandt danskerne vil gøre alt for at blande sig i topstriden.

Læs også: Aschenbrenner og Sehested udtaget til World Match Racing Tour







America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Vendée Globe

Alex Thomson bygger båd

Vendée Globe

Bossen i store problemer - måske

Kort nyt

ARC-start i dag: Sarah og Martin er på vej over Atlanten

Kort nyt

Lars Løkke tager også turen over Atlanten



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder