VOR: Top-klargøring, 7 både på 7 dage - klar til Sydhavet

Alle kender forårstravlhed på havnen, og når en båd skal total-shines, så er det ikke ’bare lige’...Men hos Volvo Ocean drengene på land, der ved de hvordan det skal gøres. Alle syv VOR både har været gennem et total tjek, inden de stikker af sted søndag, på turens længste, og ubetinget hårdeste etape, fra Cape Town til Melbourne, hvor det berygtede Sydhavet venter.

Neil Cox ved vist om nogen hvad det vil sige at genopbygge og tjekke en båd igennem. Det var Cox som stod bag genopbygningen af Vestas, efter at både var sejlet på et rev i det Indiske Ocean. Vestas forliste totalt, men blev samlet op fra revet, og genopbygget på et værft i Italien.

Så slemt har det dog ikke været for de syv nuværende VOR deltagere, men det er godt nok blevet gået til den. Alle både har fået tjekket riggen, så grundigt at den har været rigget af. Skroget er blevet ultralydsscannet, køle og ror er dobbelttjekket, og alt er poleret som var det en Formel 1 på vej ud af pitten. Med hvad pokker – det er det jo også. Senere i dag sejles der in-port race, for så at blive fulgt op af starten søndag.

Tredje etape fra Cape Town til Melbourne tæller for øvrigt dobbelt i pointsystemet, så der er virkelig noget at sejle om. Hvem ’tør’ gå længst mod syd og de ’brølende 40’ere’...? I løbet af de næste par uger får vi svaret.







Vendée Globe

Regnskabets time - vi gør status inden de brølende 40'ere...

Kort nyt

Black Friday: Sejlerbogen til særpris – kun i dag

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Utzon spidsgatteren nuttede ”Snuller” - en...

Kort nyt

BÅD 566: Årets store vinterudgave - på gaden nu

Kort nyt

Jules Verne-trofeet: Duel jorden rundt - kampen er i gang

Branchenyt

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2

America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder