To 'nye' er udpeget som CEOs for Volvo Ocean Race

To 'nye' personer er udpeget som chefer for Volvo Ocean Race organisationen til at tage over efter Mark Turner som kun fik ganske få måneder på posten efter Knut Frostad.

Arbejdet sammen i 28 år

Duoen Richard Brisius og Johan Salén grundlagde Atlant Ocean Racing sammen for mange år tilbage, og har arbejdet med hele syv Volvo Ocean Race kampagner de seneste 28 år.

De startede som sejlere i 1989-90 udgaven, inden De fandt succes som teamledelse, herunder vinder med EF Language (1997-98) og Ericsson 4 (2008-09) og det er også blevet til et par andenpladser med Assa Abloy (2001-02) og Intrum Justitia (1993-94). Senest var duoen det ledende team bag kvindeholdet SCA, så hvad det angår savnes der ikke erfaring - ja det er ligefrem et par meget rutinerede herrer som VOR nu har på broen.

Udfordring for VOR

Det nye ledelsesteam kommer til at stå i spidsen for en sejlads som kunne se ud til at have sine udfordringer.

Længe blev hele omverden lovet med sikkerhed at der kom 8 både til start. Der sejler lige pt. kun 7 rundt, og der har været fremført en del kritik i medierne rundt omkring i verden, at de ved at kalde det verdens hårdest kapsejlads efterhånden lyder som en slidt floskel!

For mange år siden var Volvo, dengang den hed Whitbread ganske sikkert blandt det ypperste, men sidenhen er der dukket mange andre slags sejladser op, klart mere udfordrende - Jorden rundt, så på den front savner VOR en form for produktudvikling. De mange stop-overs for alle sponsorerne er en udfordring. For jo flere stop jo mindre hårdt, og det må være balancegangen at få det til at stemme - for uden sponsorer ingen Volvo Ocean Race.

På den korte bane forbliver alle VOR medarbejdere i deres nuværende roller, for at levere en uanfægtet indsats på den igangværende sejlads.







America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Vendée Globe

Alex Thomson bygger båd

Vendée Globe

Bossen i store problemer - måske

Kort nyt

ARC-start i dag: Sarah og Martin er på vej over Atlanten

Kort nyt

Lars Løkke tager også turen over Atlanten



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder