Vestas 11th Hour Racing rundede Porto Santo først

Dansk/amerikanske Vestas 11th Hour Racing er stadig front på det første ben i Volvo Ocean Race 2017-18, der går fra Alicante til Lissabon. Holdet har nu rundet den portugisiske ø, Porto Santos, ude i Atlanterhavet. Næste punkt på ruten bliver et nyt waypoint, der har fået navnet Porto Santos North. Punktet ligger naturligvis nord for Porto Santos, og efter at bådene har rundet dette, kan deltagerne sætte kursen mod Lissabon og målstregen for første etape.

"Det var omkring klokken tre i nat, at vi rundede Porto Santos", fortæller Simon Fisher, der er navigatør om bord på Vestas båden.

Båden føltes ikke rigtig

Vestas havde ellers en lidt usædvanlig nat, da en slange på en ballasttank hoppede af. Det betød, at 800 liter vand som normalt hjælper til med at stabilisere båden i stedet for havnede i læ siden af båden.

"Ironisk nok, kom jeg ned om læ for at udføre nogle performanceanalyser, fordi båden ikke føltes rigtig", forklarer skipperen Charlie Enright og fortsætter: "Da jeg satte mig på navigationspladsen, kunne jeg høre noget skulpe rundt på bådens bagside. Vandballastslangen var hoppet af, så vi havde 800 liter vand flydende rundt. Det forklarede naturligvis performance-problemet!".

Vandet blev hurtigt bailet ud, slangen blev tilsluttet igen, og Vestas holdet var igen klar til at performe 100%. Fokus for holdet vil være på at holde spanske MAPFRE og hollandske AkzoNobel bag dem og forberede det sidste stræk mod Lissabon, hvor det forventes, at bådene ankommer lørdag.







America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Vendée Globe

Alex Thomson bygger båd

Vendée Globe

Bossen i store problemer - måske

Kort nyt

ARC-start i dag: Sarah og Martin er på vej over Atlanten

Kort nyt

Lars Løkke tager også turen over Atlanten



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder