Fremtidens Volvo Ocean Race både i støbeskeen

Mens de sidste forberedelser og offentliggørelsen af de deltagende hold (fire ud af otte hold er afsløret indtil videre) fortsætter til den 13. udgave af Volvo Ocean Race 2017-18, arbejdes der parallelt med at fastlægge kapsejladsens fremtid.

Den næstkommende udgave af den hårde kapsejlads Jorden rundt vil blive sejlet i helt nye One Design både. Designet står franske Guillaume Verdier for, og bådene skal bygges på Persico bådeværftet i Italien, samme værft som genopbyggede 'Vestas II'.

guilaime

Guillaime Verdier. Foto: Amalia Infante/Volvo Ocean Race.

En- eller flerskrogsbåde?

Verdier har netop tilsluttet sig Volvo Ocean Races Design Team. Det største spørgsmål, man arbejder med i øjeblikket, omhandler, hvorvidt den nye båd skal være en- eller flerskrogsbåd. Den endelige beslutning om designet på de kommende VOR både vil blive annonceret ved en pressekonfrence den 18. maj 2017 i Göteborg, Sverige.

Verdier er ikke 'Hr. Hvem som helst' inden for båddesign. Han har været involveret i flere førende designs de seneste år - fra gigantiske flerskrogsbåde som Gitanas Maxi Edmond de Rothschild, der er 32 meter lang og 23 meter bred. Designet af Team New Zealands nuværende America's Cup flerskrogsbåde til maxi-enskrogsbåde som Comanche, ligesom Vendée Globe både som Hugo Boss og Banque Populaire VIII har også været nogle af Verdiers projekter.

Brug for at bevæge os fremad

Spørgsmålet om en eller flerskrogsbåde er blot et af ​​en række vigtige fremtidsbeslutninger, der skal træffes de kommende uger. ”De nuværende VOR65 både blev udtænkt tilbage i 2011 og blev bygget til at være konkurrencedygtig i to udgaver af Volvo Ocean Race”, udtaler Volvo Ocean Races CEO Mark Turner og fortsætter: ”Vi har brug for at bevæge os fremdaf nu, det er tid til at træffe en beslutning om de fremtidige både. I den forbindelse er vi glade for samarbejdet med en så dygtig mand som Guillaume Verdier".

Om selve designprocessen forklarer Verdier: ”Vi samler en bred vifte af erfaringer fra events som America's Cup, offshore sejlads i flerskrogsbåde og IMOCA Open 60 projekter. Vi starter med et blankt stykke papir, og uanset hvilken slags båd vi ender op med, en- eller flerskrogsbåd, så vil vi lære meget af selve samarbejdsprocessen. Jeg tror, ​​sejlere bare vil have det sjovt og er tiltrukket af en ny måde at sejle på. I eksempelvis Open 60 gjorde vi noget, der var ganske radikalt, men også meget sikkert, og det tror jeg, er nøglen til fremtidens Volvo Ocean Race”.

Den sidste bemærkning for os på redaktionen uundgåeligt til at tænke foilende ét-skrogs-båd, det kunne da også være top-sejt.



Seneste nyheder

Duel jorden rundt: Kampen er i gang

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2





Kort nyt

Duel jorden rundt: Kampen er i gang

Branchenyt

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2

America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Vendée Globe

Alex Thomson bygger båd

Vendée Globe

Bossen i store problemer - måske



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder