Jorden rundt på 80 dage – vild sejlads, med Dahlin der tager Line Honours

- MERE BREAKING: Opdateret kl. 22:00 - 90 mil ude 19:50 Boris Herrmann har ramt en fiskerbåd med fronten og sit ene foil, der muligvis er brækket helt. Han er ok og fortsætter, men det kan giver problemer i forhold til podiet. Han kommer dog i mål regner man med.

Det blev jorden rundt på 80 dage og Line Honours til franske Charlie Dalin i Apivia. Han krydsede målstregen kl. 20:36 efter at have sejlet i 80 dage: 06 timer: 15 minutter og 47 sekunder. Nu er stopuret startet i forhold til Boris Herrmann i Seaexplorer og Yannick Bestaven i Maitre Coq, der har hhv. 6 og 10:15 timer i banken som fratrækkes deres sejltid.

Det har været og er fortsat en ekstrem udgave af en ekstrem sejlads. Ikke ekstrem hurtig for til trods for, at Dalin kom jorden rundt på 80 dage er det næsten en uge langsommere Armel Cleac’h 2016 rekord på 74:03:35:46.

Nej, denne udgave er ekstrem fordi bådene ligger så tæt, i mindre grupper, som de gør og har gjort gennem hele løbet.

Regn tåge og råkoldt
Lige nu er der tåge og regn i Les Sables og som forventet er vinden lettere her end ude på banen. Det betyder, at mens Dalin har sejlet med ca. 14 knob de seneste timer, så kommer Bestaven hamrende med 19 knob og kursen lagt direkte på mållinjen.

Det store spørgsmålet om Charlie Dalin vinder. Boris Herrmann har altså 6 timer tilgode, mens Yannick har 10:15. I mellem disse har vi Louis Burton, der ikke har en tidsgodtgørelse, men som ser ud til at blive 2. båd i mål umiddelbart foran Boris Herrmann – det tror vi på.

Vi gætter på dette podium
Der er desværre ikke sammenhæng mellem trackingen på kortet og distancen til mål. Derfor er det mere end vanskeligt at give et kvalificeret bud på, hvordan det endelige podium kommer til at se ud. Vi vover dog det ene øje og øje. Vi tror på at Boris Herrmann kommer til at overtage 1. pladsen, men at han kommer til at videregive den til Yannick Bestaven når han kommer i mål – inden for de næste 10 timer og 15 minutter, dermed slutter Dalin på 3.pladsen.

Kan ikke komme i havn
Som et mindre kuriosum kan Dalin ikke kan komme ind gennem kanalen, der forbinder Biscayen med havnen i Les Sables d’Olonne på grund af tidevandet. Denne lukkede for gennemsejling kl. 19:20. Dermed kommer han til at udskyde at få båden i havn til mellem klokken 00:50 og 07:40.







Kapsejlads

Fyn er fin - også for Finn

Kapsejlads

100 mil i Fjorden: 25 både tager udfordring op

Kort nyt

Åbent brev: STOP automatiseringen af fjordbroerne

SailGP

SailGP: Highlight fra Italien

Kort nyt

Scan-Kap sejlerne fik trim og gode råd





Udvalgte artikler *