Vendee Globe – en letvejrsudfordring?

Related Articles:  Det vigtigste er at komme i mål, Den førende Apivia med foil-havari , Vi har været om bord for at se nærmere på OSCAR - sejlernes øjne

Det har været en bemærkelsesværdig stille uge i verdens hårdeste havkapsejlads Vendée Globe. Hastigheden er under 10 knob og der krydses – ikke det bådene er designet til.

Der blevet fejret jul på Vendée Globe bådene, og på trods af at kommunikationen mellem skipperne og deres venner og familier er blevet stærkt forbedret, sporer man alligevel den udmattende ensomhed som deltagerne er udsat for nu på dag nummer 48, når man hører og ser video-interview med dem. Og det er måske ikke så underligt for vejret har ikke været så hårdt som forventet og det kan have givet mere tid og plads til eftertænksomhed om bord på bådene.

En uge langsommere end 2016
Og det har været en bemærkelsesværdig stille uge i verdens hårdeste havkapsejlads Vendée Globe, hvor sejladsen i det berygtede Sydhav under Australien og New Zealand på vej mod point Nemo og derefter Kap Horn har udviklet sig til en regulær letvejrssejlads.

Årsagen er selvfølgelig vejret - for et højtryk tvinger bådene op på kryds og ned på en hastighed under 10 knob. Samtidig kæmper skipperne i fronten af fleeten med at finde den rute, der kan positionere dem bedste når, vinden vender tilbage til normal og der igen skal sejles med slæk på skøderne.

De udfordrende vindforhold har også gjort enhver snak om rekorder i de nye både til skamme. Sagen er – foiler eller ej – at 2020 udgaven af sejladsen bliver markant langsommere end 2016-udgave. Lige nu er de hurtigste mere end en uge efter. Når det er sagt, så er racet denne gang betydeligt mere spændende end det var sidst, da bådene har samlet sig i mindre grupper, men hvor de forreste 11 både er meget tætte.

Stillingen lige nu
Stillingen i løbet er, at Yannick Bestaven I Maitre Coq er tilbage som forreste båd. Han har sejlet 61% af turen rundt om jorden. Charlie Dalin i Apivia var forrest i et døgnstid og er nu igen 2er 30 sømil efter. De to båden holdt natten til søndag ca. 10 knob, men de efterfølgende både kun holdte 5-6 knob. Jean Le Cam blander sig fortsat sig fronten af feltet og ligger 3er, mens hans følgesvend de seneste uger Boris Herrmann ligger nummer 4 – der er kun 1 sømil mellem dem og de er 300 sømil efter de forreste.

De næste 8 både ligger inden for kun 70 sømil, hvor Louis Burton i Bureau Vallee 2 er på 11 pladsen efter en korte stop and go reparation på øen Macquarie Island, har hentet 250 sømil de seneste dage og er dermed i stærk fremgang. Han er 427 sømil efter den førende båd. Det skal også bemærkes at den tidligere førende båd LinkedOut med Thomas Ruyant ligger neden på 7-pladsen, men han har valgt en nordligere rute og forventes at være tilbage i top-3 i løbet af mandagen.

5000 sømil efter
Båden på 12 pladsen er Banque Populaire, hvor Clarisse Cremer er 900 sømil efter den førende. Bag hende nærmer Amel Tripon sig fortsat og har den seneste uge reduceret forspringet til 200 sømil. Også Jeremie Beyou på 18-pladsen har haft en god uge og har barberet tæt på 1000 sømil af forspringet til den førende båd som nu ”kun” er 2700 sømil foran.
Bagerste båd er Merci hvor Sebastien Destremau er 5000 sømil efter – han har sejlet 40% af ruten.







★ Artikel

★ Syntetisk diesel kan skade din bådmotor

★ Interview & Portræt

★ Københavns Havn: Alt om det nye havnereglement

OL

Slingrekurs i World Sailing





Udvalgte artikler *