Regnskabets time - vi gør status inden de brølende 40'ere...

Related Articles: Alex Thomson bygger båd, Bossen i store problemer - måske, Helt som forventet – første båd ude , Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Det er snart regnskabets time for Vendee Globe sejlerne, der nærmer sig de brølende 40.

Når regnebrættet gøres op i løbet af weekenden, bliver det klart, hvem der har vundet og hvem der tabte slagene om Atlanten. Og meget peger på, at den helt store vinder bliver Charlie Dalin i Apivia. 566 julen 2020 21 300x250Han har som den første peget snuden mod øst og dermed påbegyndt de næste 12.000 sømil rundt om Sydpolen, inden der ”sker noget nyt”, når han møder Sydamerikas Kap Horn og igen skal ind i Atlanten. Han er 260 sømil foran nummer to Thomas Ruyant.

Alex den stores fald
Der er flere tabere indtil videre. Mest synlig har Alex Thomsons deroute i Hugo Boss været. Båden har markante strukturelle skader bl.a. på hovedskottet som er blevet repareret, og spørgsmålet er om englænderen kommer til at sejle for nedsat kraft resten af Vendee Globe. Han er pt på 12. pladsen.

Savede 2 m af foil
En anden taber på Atlanten er Thomas Ruyant i LinkedOut. Han overtog føringen og lå over flere døgn i spidsen, men valgte så en rute, der første ham ind midt i et et stillestående højtryk i forbindelse med passagen af St. Helena øerne. Samtidig fik han en skade på sit ene foil. Det endte med, at han fik det ud af båden til inspektion. Og her fredag morgen savede han 2 meter af foilet. Han udtaler, at det ikke har så meget power nu, men at det trods alt stikker lidt ud af bunden og bidrager lidt stabiliteten.

Jean Le Cam – brug for held
Tredje taber er Jean Le Cam – helten fra de første ugers sejlads. Han er havnet endnu dybere i St. Helena højtrykket, og må blot vente på, at det bliver presset over mod Afrika om en dags tid før han for alvor får østenvinden.

En vinderklump
Imens er der en klump af vindere, der valgte at sejle i en stor bue uden om højtrykket. Det er i denne gruppe Hugo Boss nu ligger sammen med blandt andre den hurtigste kvinde i fleeten Sam Davis i Initiatives Coeur på 9. pladsen. Her finder man også som nummer 6 tyske Boris Hermann, og franske Kevin Escoffier, der ligger nummer 5.

Det bliver som sagt meget, meget spændende, at se hvordan bådene ligger, når de alle er ude af St. Helenas kløer og kommer stabilt vind alle sammen.







Kapsejlads

Congressional Cup: Emil Kjær - lige ved og næsten…

★ Test af motorbåd

★ Motor: Hvad er bedst, påhæng- eller indenbords?

Kapsejlads

Silverrudder: Jubilæumsår blev også rekordernes år - 'Tri'...

Kort nyt

Aftale sikrer landets første autonome og emissionsfrie...

Kapsejlads

Følg deltagerne i Silverrudder

Kapsejlads

GC32: Hvem kan slå Alinghi ?

Kapsejlads

Knarr DM: Suveræne Søderlund sejrede

Kapsejlads

Emil Kjær klar til Congressional Cup - havde kommende...

Sejlsportsliga

Sundby WOW stævnet – netværk og sejlads...





Udvalgte artikler *