Løfterigt første døgn på verdens hårdeste

Det første døgn på verdens hårdeste kapsejlads, singlehand udfordringen Vendée Globe er i gang og de første 30 timer lover godt.

33 skippere sejler non-stop jorden rundt solo. Alle deltager i IMOCA 60 både. Nogle hypermoderne med foiles, mens andre af ældre dato er mere konventionelle med almindelige daggerboards.

Efter en udsættelse af starten på ca. 1 time og 20 minutter på grund af lavhængende skyer kom de 33 IMOCA 60 både af sted i perfekte forhold søndag eftermiddag. Det foregik i solskin,15 knobs vind og på fladt vand, mens det franske luftvåben overfløj startområdet ud for Les Sables-d’Olonne med tricolore røgfaner efter sig.

Der er imidlertid meget andet end en søndagstur i vente for de utrolige 27 mænd og 6 kvinder. Allerede nu er kravene til deres indsigt i meteorologi kommet på prøve, for det er kompliceret, når man kigger ud over Atlanten. Med flere mindre lavtryk og højtryk, der skal passeres de nærmeste dage.

Tidligt split
Det har medført, at bådene tidligt splittede, så de hurtige foilere går mere vestligt, mens de mere konventionelle både med daggerboards, søger en mere direkte sydlig kurs. Til de flestes overraskelse var det den 61årige Jean Le Cam i den konventionelle foilfri båd Yes We Cam, der førte feltet an mandag morgen.
Mandag aften ligger han på tredjepladsen. Forrest er Damien Seguin i Groupe Apicil, mens Maxime Sorel er på andenpladsen i båden V And B Mayenne – alle er ikke foilende både.

Hvad kan Alex Thomson i Hugo Boss?
Interessen samlede sig før starten om de foilende både. Ikke mindst har publikumsfavoritten, i hvert fald uden for Frankrig, Alex Thomson i båden Hugo Boss tiltrukken sig enorm opmærksomhed. Hans båd er et kapitel for sig på en lang række punkter. Mest signifikant er, at den er designet så skipper Thomson kan befinde sig om læ, indendørs i et og samme rum, når der skal trimmes, navigeres, spises og soves. Måske lidt overraskende ligger han lige nu på 11. pladsen 31 sømil til den forreste – men ok, der er fortsat 24.013 sømil til mål. Til pressen udtalte Thomson umiddelbart inden start, ”At vinde Vendée Globe er dét, jeg har fokuseret på i 20 år nu. Denne sejlads har fuldstændig fængslet mine tanker, og det er virkelig alt, hvad jeg har arbejdet hen imod. At vinde det - det er selvfølgelig målet, men først skal vi afslutte ræset. Og da dette er mit femte forsøg, ved jeg, hvor hårdt det bliver. Men jeg har tillid til mig selv og HUGO BOSS-båden, og jeg tror, ​​at hvis vi kan nå til målstregen, vil vi helt sikkert være i kamp om at vinde. ”

Corum overrasker
Det har imidlertid været den franske Nicolas Troussel i båden Corum L’Épargne, der har imponeret mest blandt foilerne. Båden er den nyest i feltet og den har blandt eksperterne figureret som en potentiel outsider sammen med en anden næsten ligeså ny båd L’Occitane en Provence med Armel Tripon som skipper. Tripon ligger på 17. pladsen 40 sømil efter Seguien mens Troussel er nr. 6 og har 18 sømil op.

Kvinder med fremme
Værd at bemærke er det, at flere af de kvindelige sejlere er med fremme. Blandt dem Sam Davis, der ligger på 4. pladsen med 27 sømil op, mens en anden publikumsfavorit Clarisse Cremer er nummer 14. Hun har 37 sømil op til den førende båd. Cremer sejler i den traditionelle daggerboard båd Banque Populaire X, mens Sam Davis sejler en første generations foiler Initiatives-Cæur.
Kun en enkelt båd måtte lide den tort at vende om. Efter at have problemer med det hook, der låser storsejlet i mastetoppen, valgte Fabrice Amedeo efter 50 sømil at vende om og krydse tilbage til Les Sables-d’Olonne for at fikse problemet. Det forventes, at han sætter ud igen tirsdag morgen.

Vi følger Vendee Globe og vil gå i detaljer med de forskellige skippere og deres båden efterhånden som sejladsen udvikler sig. Du kan også blive helt opdateret på foils og IMOCA ved at købe magasinet BÅD. I nummer 565, der lige nu ligger på hylderne i kioskerne, har vi seks sider dedikeret til Vendee Globe – du kan også købe en e-udgave og få leveret direkte i din indbakker her.

skærmbillede 2020 11 10 kl. 06.42.28

Med et e-abonnement til kr. 39,- får du adgang til over 80 udgaver af det trykte magasin, samt et artikel arkiv med over 100 bådtest, af såvel motor- som sejlbåde. 


Galleri



Seneste nyheder




Kapsejlads

Classisk Fyn Rundt: Tilmelding åben - nye løb i den...

Vendée Globe

Den hidtil mest dramatiske uge

Kort nyt

Moody DS 41 - løber med Britisk Yachting Award

Kort nyt

FTLF byder velkommen til ny kontakt på Bali!

Vendée Globe

Vendée Globe: Hvor mange UFO’er er der egentlig derude?

★ Gør det selv

Gør båden mindre fysisk krævende

Havne

Nye flydebroer til Rungsted Havn

Branchenyt

Intim jule-båd-udstilling hos Baadhuset i Beder

Kort nyt

Fra skibsdæk til unikke plankeborde



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder