Vendée Globe: Conrad Colmans utrolige præstation

Conrad Colman fra New Zealand er kommet i mål i kapsejladsen Vendée Globe efter 110 dage, 1 time, 58 minutter og 41 sekunder på havet. Han er i øvrigt den første new zealænder, som har gennemført verdens hårdeste solokapsejlads.

Det var dog ikke unden forhindringer, tør vi godt skrive. Omkring 700 sømil før mållinjen i Les Sables D'Olonne fik Colman problemer efter et mastehaveri. De fleste sejlere ville nok give op og få hjælp udefra. Men Colman var fast besluttet på at gennemføre sejladsen, så han gik i gang med at opbygge og tilpasse bommen til en nødrig. Med skøder på kryds og tværs, så blev det muligt for Conrad Colman at få lidt fart i båden igen. Nu har han så passeret målstregen.

"Jeg er taknemmelig for, at jeg havde så mange vanskeligheder undervejs. Flere gange havde jeg problemer med autopiloten. Derefter var der en mindre brand om bord. Normalt, ville det nok være højdepunktet i form af problemer. Men de var så nok de mindste problemer. Det var en udvikling af de ting, som skete om bord, der bevirkede, at jeg ikke blev mentalt knust, da masten havarerede. Her ude på den anden side af Vendée Globe, er jeg blevet stærkere mentalt. Jeg føler, at jeg har flyttet bjerge for at opnå, hvad jeg har gjort. Jeg gjorde mit bedste og udnyttede, hvad jeg havde om bord for at komme i mål".

"Mentalt, er det lettere at sejle med en nødrig', fordi når man har alle sejl op, så indtræffer der sig en tilstand af skørhed. Du går all-in så at sige i kapsejladsen. Men med et mindre lille sejl, så kan du slappe mere af. Jeg brugte tid på at trimme det, men i virkeligheden er der ikke meget, du kan gøre", fortæller Conrad Colman.

Colman er i øvrigt den første, der kun har brugt vedvarende energikilder til sin sejlads Jorden rundt. Han slutter som nummer 16 i denne udgave af Vendée Globe.

 



Seneste nyheder





Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout