Thomson treer i Vendée Globe

"Jeg har sejlet ud af den her kanal tre gange", sagde Thomson, efter at han var kommet i mål i morges. "Men det her er første gang, jeg har sejlet ind igen. Og tro mig - det føles godt". Thomson taler om kanalen ind til Les Sables dÓlonne, og til sin noget nedslående statistik over fuldførte solosejladser jorden rundt - det her er nemlig første gang han er kommet i mål i en nonstop solosejlads jorden rundt. 

Støbe kulfiber i cockpit

Det var også hans erklærede målsætning at fuldføre - og han han formået at disciplinere sig og holde igen på de rigtige tidspunkter, så båd og udstyr har kunnet holde hele vejen. Det vil sige, også Thomson har haft sine tekniske vanskeligheder, specielt med hydrogeneratorer og styring. Allerede i Atlanten på vej mod syd rev en hydrogenerator sig løs fra hækken, og ødelagde styrestangen mellem rorene. Med 18 knobs bådfart riggede Thomson til en bådebygger-arbejdsplads i cockpit, og fik skåret til og støbt en reparation, som viste sig at holde hele vejen.

Strøm-problemer

Senere røg den anden hydrogenerator, så den sidste halvdel af racet har der ikke været strøm til andet end det mest nødvendige. Det vil sige, stort set ingen kommunikation med omverdenen. En anden bemærkelsesværdig ting ved Thomsons præstation er, at han sejler en båd der ikke er seneste generation. De to foran ham, Gabart og Le Cléac'h, sejlede i både der var mærkbart hurtigere. 80 dage, 19 timer, 23 minutter og 43 sekunder brugte den engelske vildbasse på turen jorden rundt.

Dick møder stormvejr

Nu rettes opmærksomheden på Jean Pierre Dick, som endnu ikke har besluttet om han tør tage fat på de sidste mil over Biscaya, i sin båd uden køl. Han har sejlet mere end 1.500 mil siden kølen faldt af, men nu er vejrudsigterne ikke lovende, så han kan blive nødt til at opgive, få mil før mål. Håbet er dog, at der opstår et såkaldt "vejr-vindu", som er stort nok til at han kan smutte igennem og komme i mål.



Seneste nyheder

Unge talenter samlet i Skovshoved

Øhavet Rundt i en light version





Kapsejlads

Ny sejlads: ”Af kærlighed til sejlsporten”

Kort Nyt

Unge talenter samlet i Skovshoved

Kort Nyt

World Sailing: Nu starter præsident valgkampen

Kapsejlads

Øhavet Rundt i en light version

Kort Nyt

Kom med ShipShape til 'Private Boat Show'

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Bavaria 36 Cruiser - Go’e detaljer

Kort Nyt

Julivejret var til museums besøg - ny rekord...

Kort Nyt

Ny undersøgelse om brand på både





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Fairline Yachts solgt til RiverRock

Stor interesse for kabinebåde

Ny motorbåd er en genfødsel af klassiker