Sikkert NM-guld til Sebastian Kornum

Sebastian Kornum gjorde rent bord ved de åbne nordiske mesterskaber i windsurfing, der i weekenden blev afviklet med 40 deltagere ud for Rønbjerg Feriecenter i Limfjorden. Overalt-titlen blev afgjort som en kombination af de tre racediscipliner Foil, Slalom og Formula.

Om det var Kornums 7. eller 8. NM-titel i karrieren husker han ikke selv – og fører faktisk heller ikke regnskab med det – men med seks sikre sejre i lige så mange sejladser, slog han under alle omstændigheder fast, at han er Danmarks ubestridt mest vindende surfer gennem tiderne.

Peter Nors fra Glyngøre Sejlklub sikrede ved samme lejlighed sin karrieres bedste resultat med en fornem andenplads og NM-sølv, mens Martin Møller Hovda fra Norge vandt bronze.

Nordjysk Windsurfingklub stod som arrangør af det vellykkede NM-stævne, der udover NM også tæller som 3. afdeling af den danske DM-serie.



Seneste nyheder





Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout