Dybt skuffet Casper Steinfath: Missede finale med 10 cm.

- Sport er brutalt, og i dag gik det bare ikke min vej, siger Casper Steinfath, der ikke nåede finalen ved 200 meter sprint ved VM i Stand Up Padling. Han missede dermed chancen for at forsvare sin VM-titel fra 2017.

Det var en dybt skuffet og frustreret Casper Steinfath, der fredag morgen dansk tid måtte erkende, at han ikke kommer til at forsvare sin verdensmester-titel på 200 meter sprint under VM i Stand Up Padling i Kina.

Verdensmesteren fra Klitmøller kom glat igennem sit indledende heat, men i semifinalen tabte han med 10 centimer til italieneren Claudio Nika, så Steinfath lige akkurat ikke kom i den forjættede finale. Det var så tæt, at dommeren studerede målfoto i mange minutter, inden resultatet blev annonceret. En våd klud i hovedet for Steinfath:

- Jeg er rigtig skuffet lige nu. Jeg var 10 centimeter fra at gå hele vejen til finalen, men sport er brutalt, og i dag gik det bare ikke min vej. Nogle gange vinder man, og andre gange taber man. Det er et hårdt nederlag at sluge, for jeg havde drømt om at forsvare den titel. Jeg er rigtig ked af det lige nu, siger 25-årige Casper Steinfath.

VM anno 2018 på den sydkinesiske tropeø, Hainan, er Casper Steinfaths sjette VM, og det er første gang, at han flyver hjem uden dinglende medaljer om halsen. Onsdag lavede han et par dumme fejl i det tekniske ræs, som sendte han ud af medaljestriden.

- Det er jo ikke nogen sjov historie at fortælle. Jeg er frustreret over mine resultater, for det her betyder noget for. Nogle gange er det måske godt at få et drag over nakken, så vi også forstår værdien ved at vinde. Jeg skal huske den her følelse og bruge den til at bringe mig videre, siger Casper Steinfath.

Caroline Rasmussen fra Ålsgårde padlede som den første danske kvinde sig i semifinalen ved et VM. Her blev overmagten dog for stor, og hun endte som nummer seks. VM fortsætter lørdag, hvor Katrine Zinck fra København skal forsvare sin bronzemedalje fra VM sidste år i København. Søndag skal landsholdet forsvare sin fjerdeplads – som i surfing giver en kobbermedalje – i stafetten.



Seneste nyheder

"Kun en gnist fra katastrofen"

Båd sunket ved Bornholm





Kort Nyt

"Kun en gnist fra katastrofen"

Kapsejlads

DH-DM vender stærkt tilbage - 2021 dato fastlagt

Kort Nyt

Båd sunket ved Bornholm

★ Test af sejlbåde

★ Brugtbåds-duel: Vi fulgte det svære valg

OL

49erFX team sikret økonomisk frem mod OL

Bådudstillinger

Öppet Varv gennemføres i en Corona-model

Kort Nyt

Covid-19: Gode nyheder fra ’hinsidan’

Kort Nyt

I søkortet var der dybt nok - alligevel gik det galt!





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Fairline Yachts solgt til RiverRock

Stor interesse for kabinebåde

Ny motorbåd er en genfødsel af klassiker