Surf VM: Sebastian toppede til sidst og nappede en bronze

Hvide Sande har i de seneste otte dage stået i surfingens tegn, hvor hele 800 surfere har stillet til start i WATERZ Festivalen - Nordens største vandsportsfestival. Siden mandag har surfere fra 19 nationer dystet om guld ved VM i Windsurfing Slalom.

Den 26 årige dansker Sebastian Kornum har surfet godt ugen igennem, og har været oppe imod et stærkt internationalt felt, og længe så det ud til at slutte med en fjerde/femte plads, men den seje Nordjyde ville det anderledes, og intet er som bekendt slut før den tykke dame har sunget. 

På sidstedagen fredag lykkedes det hele, og Kornum vinder bronzen i den sidste runde af hele VM´et.

- jamen det føles helt exceptionelt. Jeg starter dagen med at lægge nummer fem, og kan så komme forbi de to tyskere (Gunnar Asmussen og Nicolas Prien, red.), der lå henholdsvis nummer tre og fire. Pulsen er stadigvæk helt oppe og det føles rigtigt godt, sagde Sebastian Kornum, da han kom ind på stranden og fik slutresutatet.

Sebastian Kornum har været hele følelsesregistret igennem i ugen. Han har som tidligere nævnt svinget imellem en fjerde- og femteplads, og endte altså som nummer tre.

- det har været måske den hårdeste konkurrence i mit liv, fordi der har været hård vind og lave temperaturer. Rent fysisk kom vi på prøve, og derfor er det en fed følelse at stå her og have vundet bronze, siger Sebastian Kornum.

Han får dog ikke mulighed for at fejre bronzemedaljen, da han allerede i morgen skal surfe sidste stop på Den Danske Windsurf Tour (DM) i Ringkøbing.

Kroaten Enrico Marotti tog guldet, mens polakken Maciek Rutkowski tog sølvet - og mens bronzemedaljen altså gik til danske Sebastian Kornum.

Ros til arrangørerne
Og der er store roser fra Forbundet IFCA, der står bag VM i Windsurf Slalom.

- det lokale setup har været fantstisk. Hele holdet har ydet en kæmpeindsats, og alt har fungeret absolut perfekt. Der er ikke været noget som helst at sætte en finger på. Vi er meget, meget tilfredse med måden WATERZ har løst opgaven på. Holdet på vandet har været proaktive, og næsten set problemer opstå, før de opstod og løst dem således, at konkurrencerne er blevet afviklet på en helt fantastisk måde, siger siger Bruno De Wannemaeker der er præsident for IFCA.

Han mener blandt andet, at danskernes indstilling er afgørende.

- danskerne smiler hele tiden. Jeg kan godt forstå, at I er et af verdens gladeste folkefærd. Det mærker man. Og så er I effektive. Hvis I lover, at noget bliver gjort, bliver det gjort. Sådan er det ikke i fx. Sydeuropa, siger Bruno De Wannemaeker.

Han og IFCA er klar til at komme tilbage til WATERZ, Hvide Sande igen, når lejligheden måtte byde sig - og det selvom Bruno De Wannemaeker i aften forlader formandsposten - Bruno fylder 60, og vil lade yngre kræfter kommer til.

Tillykke her fra redaktionen.



Seneste nyheder

Pas på utæt benzintank

Ny Havne-app skal gøre nytte

Mød smeden på Vikinge-skibsmuseet i Roskilde






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout