Surf: Kornum vinder foil EM

Med fuldstændig suveræn sejlads i polske Sopot, sikrede 26-årlige Sebastian Kornum sig fredag sejren i surfsportens første åbne EM i foil. Peter Nors blev samtidig bedste ungdomssejler på en samlet femteplads. 23 foilere fra seks nationer deltog i stævnet.

Med en score på 10 sejre i 13 sejladser var der aldrig tvivl om sejren. Kun den polske World cup sejler Rutkowski og OL-bronzevinder (London) Miarczynski var i perioder tæt på den danske foilkomet, der tidligere i august også vandt det tyske mesterskab i foil.

Sebastian udtaler til Bådmagasinet: Forholdene bød på alle tænkelige vindforhold fra 6 til 20 knob. Mit udstyr var hurtigt og jeg lavede kun få taktiske fejl, og jeg havde et ret godt fysisk overtag i forhold til de andre, hvilket viste sig at være afgørende i flere af sejladserne, så jeg vil helt klart fortsætte med at fokusere meget på den fysiske træning.

Jeg er selvfølgelig glad for både at have vundet EM og det tyske mesterskab tidligere på måneden, men mit egentlige mål for sæsonen er World cup’en på Sylt om nogle uger. Der stiller verdens bedste foilsurfere op med de seneste udviklinger af udstyr og teknik, og der er sket rigtig meget siden den seneste World cup i Spanien for tre måneder siden, så der bliver brug for alle parametre - slutter Sebastian Kornum.

Seb 1 foilEM

Sebastian Kornum sluttede øverst på podiet ved det åbne EM i Foil-surf. 



Seneste nyheder

Star Sailors League: Live fra finaledagen

VM Auckland: Dansk Nacra17 på medaljekurs

Ny opfindelse stopper plastaffald ved kilden






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen