Drømmen brast for Casper Steinfath

Verdensmesteren i Stand up paddle, Casper Steinfath, begav sig for få uger siden ud på sin største mission nogensinde. Siden Casper var helt lille, har han haft en drøm om at gå i de gamle vikingers fodspor. En drøm der har vokset sig større og større, og en personlig udfordring og kamp med sig selv og havet – det hav som den kun 23 årige verdensmester elsker og lever for.

At krydse Skagerrak ud fra hans hjemby Klitmøller (Cold Hawaii) for at begive sig ud på en udfordrende mission, i den kolde og mørke vinter, og på en ikke mindre end, 130 km lang rute til det sydnorske Kristiansand – en mission ved navn Viking Crossing.

P 20170210 01395 News

Casper Steinfath klar til at tage på sin mission fra Danmark til Norge. Foto: Mark Wengler, Red Bull Content Pool.

En historisk og betydningsfuld rute som Vikingerne benyttede til samhandel og til at sejle varer frem og tilbage mellem Danmark og Norge - heraf kom idéen til at navngive missionen Viking Crossing.

Med flere års forberedelser op til ”Viking Crossing” har verdensmesteren og Stand Up Paddleren sammen med sit team, grundigt undersøgt ruten og vejrforhold, fulgt energi- og kostplaner, samt nøje planlagt hele det sikkerhedsapparatet, som skulle stå til rådighed under missionen.

Mission ”Viking Crossing” fandt sted onsdag d. 1. februar 20017 kl 05.20 ud fra Klitmøllers kyst som planlagt. De perfekte vind og vejrforhold var som sendt fra vejrguderne, og sendte Casper Steinfath godt afsted med exceptionelle downwind forhold ( vind og bølger i ryggen) som i perioder fik hans hastighed op på mere end 10 knob i timen.

De første 12 timer gik alt som planlagt men desværre ændrede vejrforholdene sig hen på aftenen, hvilket gjorde det svært for Casper at holde kursen på grund af de ændrede vindforhold samt en kraftig strøm, som gjorde at kræfterne til sidst slap op for Casper.

P 20170210 01384 News

Alene på et SUP board. Foto: Mark Wengler, Red Bull Content Pool.

Drømmen brast

Efter præcis 116 km, 16 timer og 20 minutter måtte Casper indse at det ikke blev i denne omgang, at hans drøm gik i opfyldelse om at krydse Skagerrak på den historiske vikingerute. Casper kom sikkert i land på sin følgebåd, og sejlede i land i Kristiansand i Norge.

Mission ”Viking Crossing” har nu blot givet Casper Steinfath endnu mere blod på tanden, og han er allerede i fuld gang med at evaluere og forberede endnu et forsøg på at krydse det vilde Skagerrak inden for nærmeste fremtid.

Mit forsøg på at krydse Skagerrak har været en kæmpe positiv oplevelse. Det har givet mig endnu mere energi og lyst til at gøre et forsøg mere. Der er så mange erfaringer, som jeg har gjort mig ud fra denne tur, der vil hjælpe mig til at realisere denne drøm. Jeg føler mig positiv og motiveret til at gøre et nyt forsøg i den nærmeste fremtid, men stadig under de samme forhold – det skal være vinter, mørkt og koldt. Jeg ser det både som en spændende kamp mod mig selv, for at se hvor langt jeg kan presse mig selv, men også som en kamp med Moder Natur. Havet er en stor legeplads, som kan rumme mange fantastiske oplevelser, når man begår sig rigtigt. Jeg ønsker at være med til at skabe mere opmærksomhed på SUP sporten generelt, og ligeledes synliggøre den forberedelse og sikkerhed vi har hver gang vi går på vandet”, udtaler den regerende verdensmester.



Seneste nyheder

Star Sailors League: Live fra finaledagen

VM Auckland: Dansk Nacra17 på medaljekurs

Ny opfindelse stopper plastaffald ved kilden






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen