Kæmpe interesse for foils

At dømme efter fremmødet til foil intro i Aarhus, er der enorm interesse for denne nye gren af windsurfingsporten. Rigtig mange mennesker troppede op på en skøn sensommeraften, hvor vinden ganske vist drillede med sit fravær, men de fremmødte fik alligevel en super oplevelse og præsentation af windsurf-ikonet Sebastian Kornum.

Foils3

Sebastian Kornum på foils.

Stranden ud for Åkrogen i Aarhus summede af interesse for det, som alle windsurfere lige nu taler om, men kun få har prøvet. Drømmen om at montere foil under surfbrættet for at svæve lydløst over vandet med minimalt træk i sejlet. Fra næste sæson er det en realitet, og i Aarhus fik de fremmødte for første gang en professionel udøvers beskrivelse af udstyret og teknikken.

Alle kan lære det

"Foil-teknikken er faktisk ikke så svær, hvis udstyret er designet ordentligt, og foil, board og sejl balancerer sammen. Selve vingen udvikler et enormt løft allerede fra ca 10 knobs fart, så man ryger nærmest fri af vandet uden først at skulle bruge en masse kræfter. Udfordringen er at holde balancen, men det lærer man nu hurtigt. Vi har udviklet en alumodel, som kan monteres under et almindeligt moderne windsurfingboard, og med det vil jeg vurdere at alle kan lære det ret hurtigt". 24-årige Sebastian Kornum har siden marts måned testet og udviklet windsurf-foils i samarbejde med sin sejlsponsor og et amerikansk designteam med base i San Francisco, hvor foils af gode grunde (bla. AC) er længere fremme end noget andet sted i verden.

Amerikanerne er langt fremme

"Amerikanerne har arbejdet med foils i mange år, og det blev tidligt klart for os at det var bedre at samarbejde med dem om designs end at forsøge selv at opfinde den dybe tallerken. Blandt andet bruger de på racefoils en teknologi med 60 lag carbon, der er en væsentlig forskel for de europæiske foils, som laves primært i Frankrig. Stivheden er altafgørende for balancen og for om man kan styre boardet frit og ubesværet. Når vi samtidig udvikler boards og sejl som matcher de bedste foils, så er jeg ret sikker på at vi totalt set har det klart bedste produkt i verden pt".

Foil race i World Cup'en

Den professionelle windsurfing world cup (PWA) introducerer foils i et testrace på Sylt i næste uge. Verdens bedste slalomsejlere er samlet til world cup, og surfsporten venter spændt på live-transmissionerne på nettet, når profiler som den 23-dobbelte verdensmester Antoine Albeau skal dyste på foils. Og helt sikkert er det, at han vil få hård konkurrence fra en ung dansker og teamkammerat Sebastian Kornum.

Dansk Sejlunion var på pletten i Aarhus

Fire af de fremmødte har en særlig interesse i foilens indtog i windsurfing. Elitetrænerne Peter Hansen og Finn Beton er fulde af forventning og kan efter eget udsagn ikke vente. "Jeg skal helt sikkert også have monteret foil på mit surfboard", sagde Peter Hansen, som til daglig er træner for 49erFX pigerne. "Vi skal da ha' foils under RS:X boad'et - så kommer der gang i det!", sagde Finn Beton. Også talentkoordinator Jan Christiansen og breddekonsulent Henrik Tang ser perspektiverne.

Foils2

Klar til at kaste sig ud i OL

"Hvis foils bliver en realitet i OL-windsurfing - og det tror jeg at det gør - så er jeg 110% klar til en OL-satsning, og det samme kan vi forvente fra hundredvis af andre windsurfere verden over. I Frankrig og USA er man i fuld gang med foilklassen, og jeg tror at vi gør klogt i at følge op hurtigst muligt også. Jeg kunne godt tænke mig et setup, hvor Peter Hansen bliver koblet op som træner og talentudvikler, og helst så hurtigt som muligt. Der er masser af danske talenter, som er klar til foil allerede nu", lyder det fra Sebastian Kornum.

038

Peter Hansen er imponeret over foils, han har været træner for OL bronze vinderne i 49erFX.



Seneste nyheder

Følg deltagerne i Silverrudder

GC32: Hvem kan slå Alinghi ?

Knarr DM: Suveræne Søderlund sejrede





Kapsejlads

Følg deltagerne i Silverrudder

Kapsejlads

GC32: Hvem kan slå Alinghi ?

Kapsejlads

Knarr DM: Suveræne Søderlund sejrede

Kapsejlads

Emil Kjær klar til Congressional Cup - havde kommende...

Sejlsportsliga

Sundby WOW stævnet – netværk og sejlads...

Kort nyt

Vild med vand: Kom til åbent hus i Bådelauget

★ Test af motorbåd

★ Nemt i havn med avanceret teknologi

Kort nyt

Sad fast i indsejlingen til Ålbæk Havn

Surf

Hvide Sande værtsby for EM i SUP i 2022





Udvalgte artikler *