Kæmpe kitesurfing event - coast to coast

Kitesurfere fra hele verden vil i morgen lørdag den 7. september deltage i det der går for at være det længste og hårdeste kitesurfing event nogensinde - Red Bull Coast 2 Coast. Mere end 300 deltagere vil dække Fehmarn Bæltet med deres farverige kites på den i alt cirka 38 km lange strækning fra Fehmarn til Puttgarden.

Kitesurferne stævner ud klokken 14.00 fra Niobe Strand ved Gammendorf på Fehmarn med kurs mod Danmark ved Lalandia (Vest for Rødbyhavn, red), hvor de cirka 100 meter før den danske kyst skal vende om en bøje og surfe retur.

oversigtskortsejlads

Her er ruten kitesurferne skal surfe

Stor interesse

Det er en tur på i alt 38 kilometer, hvilket gør løbet til verdens længste, som både kræver koncentration og udholdenhed. Interessen for deltagelse har været enorm fra kitesurfere fra hele verden og tilmeldinger er strømmet ind. Derfor har Red Bull været nødsaget til at lukke for tilmeldinger, da man nåede de ca. 300. I blandt de mange tilmeldinger befinder sig de 20 danske og dygtigste kitesurfere – og her iblandt to lokale helte fra Sydsjælland.

Den 45 årige og erfarne kitesurfer Bjørn Rune Jensen med adskillige mesterskaber bag sig, som kunne blive en potentiel dansk vinder, men også det 32 årige talent Timo Sander fra Falster, som er en af Danmarks mest aktive kitesurfere og ligeledes har mange års erfaring inden for kitesurfundervisning.







Kapsejlads

Danmark Rundt: Frostboksen & Team fik en på opleveren

Kort nyt

Dame Award: Sailserver nomineret til eftertragtet pris

Kort nyt

Sidste udkald: For børn på fregatten Jylland 

★ Artikel

★ Maserati 150S: Født på vandet

Produktnyt

Oscar – anti-kollisions udstyr hædret ved indtog på det...

Nye både

EYotY: Hallberg Rassy stiller med stærk båd

Kort nyt

Tak Michael - og naturligvis tillykke...





Udvalgte artikler *