Kronprinsen dyster mod unge surfere i Klitmøller

Kronprins Frederik skal dyste mod unge surfere fra Klitmøller, Glyngøre og Skive, når han besøger Klitmøller og Danmarks mest opsigtvækkende surf-event, KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013 søndag 15. september 2013.

Kronprins Frederiks evner i det våde element er velkendte. Nu kan han føje endnu et fartøj til listen. Kronprinsen har indvilget i at lære at surfe og dyste mod ti unge surfere i en hård kapsejlads på Vandet Sø i Thy. Senere møder han verdenseliten i wave performance på havnen i Klitmøller, mens de gør deres grej klar til KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013. Sidst på eftermiddagen hopper han på en jetski for at opleve surferne i Vesterhavets bølger.

"Vi har i samarbejde med kronprinsens stab lagt et program, der dels giver kronprinsen mulighed for at opleve den ægte surfstemning og dels giver publikum gode muligheder følge kronprinsens evner i vandet. Kronprinsen har vist stor interesse for at tale med surferne og opleve begivenheden i Klitmøller. Vi er enormt stolte over, at han vil bruge en hel dag hos os", siger Finn Jordal, præsident for Friends of Cold Hawaii, der står bag World Cup'en.

Det er Danmarks bedste surfinstruktør og tidligere verdensmester, Torben Kornum, der skal lære kronprinsen at surfe. Med ham er han i de bedste hænder. Kronprinsens jomfru-kapsejlads bliver mod ti unge, der er vokset op på et surfbræt. Dysten har fået navnet Young Gun Challenge. De unge kommer fra de tre venskabsklubber, Surfklubben NASA i Klitmølle og surfklubberne i Skive og Glyngøre. De er seje på vandet og forærer ikke sejren væk, blot fordi modstanderen er Danmarks kronprins.

Kronprins Frederik kender Klitmøller ganske godt. I august 2011 indviede han den nye strandpromenade og 'Hummeren', der er surfernes klubhus. Dengang fik han et surfbræt af Thisted Kommune i gave. Det blev overrakt med en opfordring fra borgmester Lene Kjeldgaard Jensen om at komme til Klitmøller og prøve kræfter med Vesterhavets bølger.

Det sker søndag 15. september, hvor alle borgere er velkomne til at bruge i en søndag i naturen ved Vandet Sø og Klitmøller. KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013 begynder mandag 16. september og slutter søndag 22. september.

Kronprinsens program

14.15 Kapsejlads mellem kronprinsen og ti lokale unge surfere på Vandet Sø

Sted: Skov-og Naturstyrelsens surfspot ved søens nordvestlige bred ved Klitmøllervej

15.20 Kronprisen besøger Klitmøller og møder verdenseliten.

Sted: Havnen i Klitmøller

16.45 Kronprisen sejler ud på Vesterhavet ud for Ørhage for at følge surferne.

Sted: Havnen i Klitmøller

Publikum opfordres til at komme i god tid. Vejen ned til Vandet Sø er lukket for kørende trafik. Der er gode parkeringsmuligheder på P-pladsen på den anden side af Klitmøllervej. Tydelig skiltning vil vise vej. Havnen i Klitmøller er lukket for kørende trafik under kronprinsens besøg.







Kapsejlads

Danmark Rundt: Frostboksen & Team fik en på opleveren

Kort nyt

Dame Award: Sailserver nomineret til eftertragtet pris

Kort nyt

Sidste udkald: For børn på fregatten Jylland 

★ Artikel

★ Maserati 150S: Født på vandet

Produktnyt

Oscar – anti-kollisions udstyr hædret ved indtog på det...

Nye både

EYotY: Hallberg Rassy stiller med stærk båd

Kort nyt

Tak Michael - og naturligvis tillykke...





Udvalgte artikler *