EM Formula Surf: To Skive-surfere sejrede

De to Skive-surfere Sebastian Kornum og Christian Justesen kommer hjem med en sejr i hver sin klasse efter et forrygende Formula Windsurfing senior-EM i Liepaja i Letland.

Sebastian Kornum blev bedste letvægter og Christian Justesen bedste junior med en placering som nummer 19 overalt. Det er 19-årige Justesens sidste år som junior, og efter senior-EM i Letland er han klar til, om blot en uge, at rejse til Østrig for at dyste om VM for juniorer, hvor han betegnes som storfavorit. I det skrappe senior-EM felt var Christian flere gange tæt på top 10 placeringer, og vender ikke mindst hjem med en masse erfaring.

Seb EM podie

Sebastian Kornum blev bedste letvægter ved senior EM i Formula Windsurfing, men det bliver i fremtiden overalt resultatet som Sebastian kommer til at fokusere mere på.


For Sebastian var det ikke hans sejr i letvægtsklassen der talte, men mere overaltresultatet, hvor han endte på en flot 5. plads: "Mit fokus er helt og holdent overalt-titlerne i de internationale mesterskaber, så i Letland tænkte jeg ikke på placeringen som letvægter. Det er selvfølgelig meget godt at vide at man er bedste letvægter i Europa, men sidste år fik jeg samme titel i VM, og jeg kan ærligt talt ikke bruge det til ret meget. Jeg vil op og hente overaltmedaljerne, og jeg er godt på vej" – siger den 21-årige Skive-dreng, der inden stævnet i Letland allerede havde 2 junior-VM og 1 letvægts-VM titel på sit unge CV.

Sebastian er klart yngste sejler i top 10, hvor gennemsnitsalderen blandt de bedste er omkring 30 år. Alligevel formåede han i flere sejladser at runde topmærket som etter både på første og anden omgang, og med dårligste placering som 6'er efter fratrækkere, viste han de mere erfarne navne at han er værd at holde øje med. "Jeg lavede gode starter, og jeg går rigtig godt på kryds, men jeg taber på slør, fordi jeg ofte sejler med en sejlstørrelse mindre end de andre. Jeg har ikke trænet med de store 12 m2 sejl, og valgte derfor ikke at bruge det under EM, men jeg vil bruge en del af vinteren på, og så må vi se om det virker til næste år".

Stævnet bød på i alt 15 sejladser i alle tænkelige forhold fra helt let vind og fladt vand til hård vind og store brækkende bølger. Sejladsmæssigt var det et af de bedste internationale Formula-mesterskaber gennem årene, og i toppen af feltet var konkurrencen så jævnbyrdig, at man først i stævnets sidste timer fik afgjort den endelige vinder, australieren Steve Allen, foran Casper Bouman fra Holland og Arnon Dagan fra Israel. På fjerdepladsen kom Michal Polanowski fra Polen foran Sebastian, med komfortabel afstand til Janis Preiss fra Letland på sjettepladsen.

Resultater og fotos fra Formula EM kan ses på websiden www.formulawindsurfing.org







Kapsejlads

Danmark Rundt: Frostboksen & Team fik en på opleveren

Kort nyt

Dame Award: Sailserver nomineret til eftertragtet pris

Kort nyt

Sidste udkald: For børn på fregatten Jylland 

★ Artikel

★ Maserati 150S: Født på vandet

Produktnyt

Oscar – anti-kollisions udstyr hædret ved indtog på det...

Nye både

EYotY: Hallberg Rassy stiller med stærk båd

Kort nyt

Tak Michael - og naturligvis tillykke...





Udvalgte artikler *