HKH Kronprins Frederik gæstede Youngsters

Mange lagde vejen forbi Sletten i weekenden for at se det første Youngsters Ungdomsligastævne. 10 besætning fra hele landet gæstede, og derudover var der fint besøg fra Kongehuset. Det var, som tidligere nævnt her på websitet, Elvstrøm Racing Team der tog podiet sammen to lokale hold fra hhv. Taarbæk og Sletten.

Sletten Havn som idyllisk ramme
Youngsters afholdt sammen med frivillige fra Sletten Bådeklub landets første ungdomsligastævne i J70’eren. Det første ungdomsliga10 dygtige besætninger fra hele landet dystede på skift i fem af de splinternye J/70 som Sejlsportsligaen har indkøbt her til sæson 2020. Vejret var perfekt for sejladserne – sol og en frisk vind fra sydvest. Søndag friskede vinden yderligere op, og der var noget at arbejde med for de unge mennesker.

H.K.H. på havnen
En gestus til de mange unge og projektet Youngsters, støttet af Hempel Fonden var da H.K.H. Kronprins Frederik med stab, gæstede stævnet.

Det var Formand for Sletten Bådeklub, Eva Hofman-Bang, som lørdag kl. 12 tog imod Kronprinsen, som efterfølgende blev sejlet ud i en RIB-båd for at følge sejladserne på tætteste hold. På vandet fik Kronprinsen fortællingen om Youngsters, fastholdelse og rekruttering og hvordan Youngsters fremadrettet skal videreudvikles sammen med de danske sejlklubber. Efter turen på vandet var der også tid til en god snak med de unge sejlere og en peptalk.

Elvstrøm Racing Team tager sejr
Det var et efterhånden garvet hold der allerede fra start øget forspringet til konkurrenterne. Elvstrøm Racing Team vand fornylig 2. division stævnet i Aarhus. Der var dog kamp til stregen fra de andre lokale hold fra Sletten Racing Team og Taarbæk Tigers. Alle tre ungdomsbesætninger er en del af Sejlsportsligaen og er vant til at sejle i J/70’erne og kender til de korte intense sejladser som formatet var i weekenden.

Top 3 blev således:
1. Elvstrøm Racing Team
2. Taarbæk Tigers
3. Sletten Sailing Team

Lokalt arbejde giver pote
Sletten Bådeklub har i mange år arbejdet målrettet for at få flere unge til at fastholde interessen for sejlsporten, når de vokser ud af optimistjollerne, og for to år siden fik klubben sponsorstøtte til at anskaffe en J70’er. Klubben deltog i år med et af de yngste hold i 1. division. Resultatet af weekendens ungdomsligastævne blev en flot 3. plads til sejlerne fra Sletten.

Se alle de flotte foto på Youngsters Facebookside her.

Resultatliste kan findes her.







America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Vendée Globe

Alex Thomson bygger båd

Vendée Globe

Bossen i store problemer - måske

Kort nyt

ARC-start i dag: Sarah og Martin er på vej over Atlanten

Kort nyt

Lars Løkke tager også turen over Atlanten



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder