Ligasejlads: Ungdommen slår til - gennemsnitsalder falder markant

Youngsters er tilbage på podiet i Sejlsportsligaens 2. div. ved tredje stævne i Skive. Denne gang med et godt forspring ned til nr. to og tre. der endte a point. Sejlerne har over weekenden prøvet lidt af hvert, og de har været udfordret. Gennemsnitsalderen er nedadgående i Sejlsportsligaen, godt hjulpet på vej af særligt 2. division, hvor gennemsnitsalderen nu er godt under 30 år for første gang i flere år.

Skive tilbage som værter
Sejlsportsligaen var endnu en gang forbi Skive. Sidst det skete var tilbage i 2015, hvor der også blev sejlet lige foran molen, hvor publikum havde rig mulighed for at følge sejladserne. I år drillede vejrguderne dog, og havde serveret hård vind og uanede mængder af regn, hvilket holdt de fleste interesserede på afstand - men det ændrede ikke på den gode stemning blandt sejlerne.

Youngsters med fart på
Lørdagens første sejladser foregik med vindstyrker kun de færreste kan håndtere, det tilsat regnskyl der fik telte til at blæse væk, mens eftermiddagen bød på sol og mildere forhold for sejlerne. Dagen endte med sol og noget nær perfekte sejladsforhold. Det hold der fik mest ud af den stærke vind var da også holdet der endte øverst på podiet, 'Youngsters TWO' loggede den højeste fart med 16 knob, - og fire drenge og store smil!

Der blev sejlet syv fights, på trods af at flere af holdene var udfordret med forskellige udskiftninger undervejs, bl.a. Middelfart og WOW WOW.

Taarbæk Tigers gør imponerende entre
De unge Tigers fra Taarbæk endte lørdag på førstepladsen, stærkt forfulgt af Youngsters Two som havde mange prikker og en enkelt femteplads - en placering som kostede dem dyrt. Begge hold havde nemlig på det tidspunkt, kun lavet første- og andenpladser. Mens alle på Youngsters holdet havde sejlet med i Sejlsportsligaen før, var det anderledes med Tigers, der er midt i deres første sæson. Søndagens sejladser skulle vise sig at bytte lidt om på stillingen i top.

Et ungt Sletten Team på podiet
Sletten SAILING Team lå lige bag top-tre og lurede, og sidst på søndagen fik de kæmpet sig flot op og kunne vippe lørdagens nummer tre af pinden. Selvom de fik et par tredjepladser, var det alligevel nok til at ende a point med andnepladsen der var en Oure-besætning.

Alle i top tre ender med at lave en prik i deres respektive sidste sejlads.

#1 Youngsters TWO
#2 Taarbæk Tigers
#3 Sletten SAILING Team

Se hele resultatlisten her.

Hvem er Youngsters? Youngsters er et projekt støttet af Hempel Fonden. Youngsters deltager i Sejlsportsligaen 2. division med to hold og arrangerer derudover camps for 13-23 årige over hele landet hen over året.

Næste camp er 28.-29.9.19 i Sundby på Amager.








Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout