Kerteminde på kurs mod første ligasejr

Før sidstedagen ved ligastævnet i Thisted ligger Kerteminde Sejlklub i front foran Frederikshavn og Hadsund.

Med sol og frisk vind hen over Limfjorden fik ligasejlerne fuld valuta ved andendagen af 1. divisionsstævnet i Thisted. Efter i alt 11 gennemførte flights har Kerteminde Sejlklub taget føringen med 53 point, mens for-følgerfeltet ledes af Frederikshavn Sejlklub og Hadsund Sejlklub - begge med 51 point.

Hellerup- og Faaborg Sejlklub følger efter med 48 point. Med yderligere et hul ned til de næste i rækken er det formentlig blandt de nævnte fem klubber, at vinderen skal findes, når der søndag fra kl. 14.00 sejles FINAL 6.

Kerteminde har ligget i front stort set hele vejen indtil nu. Klubben fra Nordøstfyn er næsten altid med fremme ved stævnerne - og har bl.a. været i FINAL 6 ved begge sæsonens hidtidige stævner i Lundeborg og Juelsminde.

Men klubben har endnu sin første ligasejr til gode. Chancen har aldrig været større end nu!

HUSK - De afgørende sejladser i FINAL 6 livestreames på baadmagasinet.dk søndag fra kl. 14.00.

Stillingen i Thisted efter lørdagens sejladser

340liga1div thisted aug16

 



Seneste nyheder





Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout