Audi ny Liga sponsor

J/70’erne er blevet shinet op hos X-Yachts og er 100 % klar til det første liga stævnet 2015 i næste weekend.

Årets liga ser også en ny sponsor samarbejdspartner, nemlig Audi, som også er med i den tyske Bundesliga. Den samlede sponsor palette for 2015 ser dermed således ud:

Hovedsponsor: ATEA

Partnere: SAP, AUDI, PANTAENIUS og HEMPEL.

I 2015 sejles der både 1. og 2. division – ligesom i Tyskland – med i alt 36 hold, dvs. 18 i hver division. Du kan se alle klubberne i begge divisioner HER hvor der tillige er links til klubbernes facebook sider.

På Faaborg Sejlklubs facebook side kan man se klubbens bruttohold, som stiller op i Skive, og trænet for at klare sig bedst muligt. Klubben blev nr. 7 sidste år, og det er en klar ambition at være med i toppen af ligaen i 2015.

Faaborg sejlklubs hold 2015 530

Faaborg Sejlklubs unge Sejlsportsligahold 2015 klar til kamp. Foto Faaborg Sejlklub

Fire nye både - og sikkert flere

Allerede her fra sæsonstarten er der fire nye J/70 klar, Kjøbenhavns Amatør Sejlklub og Sejlklubben København med hver én og Idrætsskolerne i Oure har anskaffet to.

Projektleder Peter Wolsing fortæller, at der er yderligere 8-10 klubber som er i seriøse overvejelser om anskaffelse af både, men der er en beslutningsproces i klubberne og der skal selvfølgelig også skaffes de økonomiske midler.

Peter Wolsing tror, at der med DS 7 både, ovennævnte samt yderligere nogle klubber vil kunne være 20 J/70'ere i Danmark iden udgangen af 2015.

Muligheder for booking og træning

Peter fortæller videre, at når stævnet er slut i Skive, så vil 3 både blive kørt til Aarhus og 3 til Horsens. Når ligastævnet i Horsens er slut, køres bådene til henholdsvis Middelfart (3) og Aabenraa (3). Efter Faaborg stævnet er bådene i Faaborg (3) og Kerteminde (3), og endelig ender de i Københavnsområdet.

Alle steder vil klubberne i denne sæson kunne booke træningstider (mod betaling), og DS arbejdet på at få færdiggjort et bookingsystem.

Tracking, live og video

Der bliver tracking og livecenter fra alle 1. og 2. divisionsstævnerne.

Og fra alle 1- divisionsstævner bliver der tillige videostreaming, leveret af Streamfactory.

Susanne Boidin er med og kommenterer til livesendeinger.

Stævnedatoer for 2015

Herunder finder du datoer for hele 2015-sæsonen for Sejlsportsligaen, 2. division samt Sportsbåd Open stævnerne.

Stævne 1, Skive Sejlklub
Sejlsportsligaen, 8. - 10. maj 2015
2. division, 16. - 17. maj 2015
Sportsbåd Open, 9. - 10. maj 2015

Stævne 2, Horsens Sejlklub
Sejlsportsligaen, 12. - 14. juni 2015
2. division, 20. - 21. juni 2015
Sportsbåd Open, 13. - 14. juni 2015

Stævne 3, Faaborg Sejlklub
Sejlsportsligaen, 21. - 23. august 2015
2. division, 29. - 30. august 2015
Sportsbåd Open, 21. - 23. august 2015 (DM for CB66)

Stævne 4, Skovshoved Sejlklub
Sejlsportsligaen, 25. - 27. september 2015
2. division, 12. - 13. september 2015
Sportsbåd Open, 26. - 27. september 2015

Ved det sidste stævne i Skovshoved bytter ligaen og 2. division plads, således at sæsonen slutter med kåring af den nye Danmarksmester.



Seneste nyheder

Star Sailors League: Live fra finaledagen

VM Auckland: Dansk Nacra17 på medaljekurs

Ny opfindelse stopper plastaffald ved kilden






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen