J/70 valgt som ny klubbåd

Bådmagasinet erfarer, at beslutningen om fremtidens klubbåd er truffet, og valget er faldet på den populære J/70, som på ganske få år er vokset eksplosivt fra 'nyfødt' til over 1.000 solgte både på verdensplan. Det er en populær og spændende sportsbåd, som Dansk Sejlunion har valgt.

Det har været en langstrakt proces. Bådmagasinet havde før sommerferien færten af en truffet beslutning, men kunne ikke få noget bekræftet. På det tidspunkt ville man også gerne sikre sig en grundig test af den kommende klubbåd, og det må man jo i den grad sige, Dansk Sejlunion har fået.

Læs også: DS klar til at finansiere sportsbåde

Efter tre ligastævner, i Rungsted, Sønderborg og Hellerup er J/70 gennemtestet på kryds og tværs, og sejlerne har været mere end meget begejstret for den spændende båd. J/70 har jo også i den grad vist sit potentiale, og specielt ved ligastævnet i Sønderborg blev grejet udsat for hård og vedvarende belastning. Når vi så samtidig tænker på, at det er mange forskellige besætninger, der har sejlet disse både, ja så er det ganske imponerende, hvad de har kunnet holde til.

Se fede fotos af J/70'eren fra liga stævnet i Rungsted

Bådmagasinet kunne tidligere på sommeren løfte sløret for DS klubfinans. Og med valget af bådtypen er den færdige pakke som tilbydes de klubber, der ønsker at skabe et attraktivt sportsbådsmiljø, nu ved at være på plads. Vi følger naturligvis op på denne glædelige nyhed.

Tillykke til dansk sejlsport, her fra Bådmagasinet kipper vi med flaget, det er et rigtig klogt valg af Dansk Sejlunion.



Seneste nyheder




Kort nyt

Solosejler reddet efter otte timer i havet

Vendée Globe

Den afgørende fase

America's Cup

Sir Ben og Ineos gjorde rent bord - gense nattens imponerende...

Kapsejlads

Jules Verne Trophy: Team Gitana afbryder rekord forsøg...

Kort nyt

EYotY 2021: Vi vænner os aldrig til det

★ Interview & Portræt

★ Rand Boats: 'Vi designer hver model til et formål'

America's Cup

Amputeret AC-program denne weekend

Bådudstillinger

Boot Düsseldorf aflyses - flyttes til 2022

Kort nyt

Jules Verne: Team Gitana på sporet til verdensrekord





Udvalgte artikler *