SailGP: Dansk Team vil gøre alt for at fastholde momentum

De britiske kyster kalder, og det danske SailGP-team håber på at kunne bygge videre det positive momentum ved weekendens britiske SailGP event, der ved seneste Grand Prix i Taranto, Italien gav holdet dets første tredjeplads i en af sejladserne, hvor det danske team sluttede som nummer fem samlet. 

Det er første gang siden sommeren 2019, at den globale sejlsportsliga besøger Storbritannien. Det britiske SailGP-event finder sted i Plymouth kommende weekend, den 17.-18. juli, hvor de otte mandskaber på de superavancerede F50 katamaraner dyster mod hinanden i det berømte Plymouth Sound.

Og det danske Team Rockwool, er fuld af selvtillid takket være nogle imponerende præstationer under sejladserne i Taranto.

”Vi satser på at fortsætte, hvor vi slap. Vi går nu bare og tæller ned til at komme i gang med at omsætte det, vi har lært, til resultater. Vi er et godt sted, og vi ved, at vi hele tiden forbedrer os,” forklarer skipper for den danske SailGP-båd, Nicolai Sehested. Han fortsætter:

”Vi var virkelig glade for vores første podieplads (sluttede 3'er i en af sejladserne, red.) i Italien, men når vi ser tilbage, føler vi faktisk, at vi kunne have sluttet endnu højere op på resultattavlen (sluttede samlet nummer fem, red.). Derfor vil vi give alt, hvad vi har, for at forbedre og bygge videre på det resultat i Plymouth i weekenden.”

Plymouth skal teste formen før hjemmebanen
Allerede inden weekendens sejladser har de danske atleter vist gode takter, da de i GC32 Racing Tour sikrede sig en samlet tredjeplads og dermed indtog podiet allerede efter deres første konkurrencesejlads i klassen.

Sehested fortæller: ”Muligheden for at sejle GC32´eren ind imellem SailGP Grand Prix´erne er supervigtig for vores udvikling som hold, og selvom båden ikke helt er en F50´er, så styrker det os helt sikkert i forhold til SailGP.”

Han tilføjer: "Det er ingen hemmelighed, at niveauet er utroligt højt i SailGP – det er nok den stærkeste gruppe af sejlere samlet i én liga nogensinde, og for os som nyt hold er det ekstremt udfordrende at forsøge, hurtigst muligt, at indhente de andre holds erfaring på en holdbar måde. Hvis vi skal gøre det, må vi simpelthen arbejde hårdere, være smartere og bruge mere tid på at foile på vandet.” 

Topniveauet i årets SailGP serie vises tydeligt, da det faktisk er et af de andre nye teams, som fører serien. Spanien deltager med dette team for første gang i SailGP sammenhæng, men skipper Phil Robertson er jo ikke 'Hr-hvem-som-helst'. 

Efter Plymouth går turen til Aarhus og Rockwool Denmark Sail Grand Prix, hvor den danske besætning for allerførste gang skal forsvare de danske farver i ligaen på hjemmebane.

Sehested fortæller: ”Det er vigtigt for os, at vi kommer til Aarhus med masser momentum og positive forventninger i bagagen. Plymouth er den sidste test, inden vi indtager de danske farvande, så selvfølgelig vil vi se stærke ud til Aarhus.”

”Det er virkelig lagt an til spænding forud for SailGP i Aarhus, og vi glæder os helt vildt til give vores fans muligheden for at opleve kapsejlads i verdensklasse helt tæt på om bare lidt over en måned. Det bliver helt fantastisk.”

stillingen sailgp
Det er ubetinget det hårdeste felt du kan lege med i - mange OL-guldvindere, verdensmeste, og vindere af 'alt-mulig-andet' deltager i dette års SailGP. Imponerende at Spanien som debuterende team, er kommet så godt fra start. 

 







OL

Rindom kan holde hviledag i gult

Kapsejlads

Grade One Drage stævne til Dragør

Kort nyt

Syddjurs vandfestival nærmer sig

OL

Ups and down for Rindom

OL

Lærke Buhl-Hansen med helt fremme

SailGP

Fuld fokus på Aarhus - se highlights fra Plymouth





Udvalgte artikler *