SailGP med store ændringer i kalenderen - genstarter serien på Bermuda

Related Articles: Aarhus napper SailGP stævne fra København!, Jonas Høgh: Derfor måtte vi flytte SailGP fra København til Aarhus, Kommentar: Derfor er SailGP interessant for os alle, SailGP 2021: Fra USA til Plymouth

I dag annoncerer SailGP en opdateret tidsplan for første halvdel af ligaens sæson to.

Øen Bermuda er blevet udvalgt til sæsonens åbningsevent og den syditalienske by Taranto bliver værtsby for sæson 2’s andet event. Den 24. - 25. april 2021 vil Bermuda Grand Prix, sponsoreret af Hamilton Princess, sætte scenen for en udvidet sæson, der er planlagt til at indeholde ni events. Efter åbningen afholdes næste event den 5. – 6. juni i den italienske havneby Taranto. Det er første gang nogensinde at Taranto er vært for SailGP.

Oprindeligt skulle San Francisco og New York være værtsbyer for de første to events, efter at SailGP udsatte sæson to på grund af COVID-19, men ligaen har nu valgt at ændre tidsplanen for at sikre størst mulig sikkerhed og reducere rejseaktivitet først på året. USAs Grand Prix i San Francisco er derfor nu planlagt til at finde sted i april 2022 og bliver den store finale i SailGPs Sæson 2.

Bermuda, som jo ikke behøver ydligere into her på baadmagasinet.dk - ligger stort set afskærmet mod pandemien og er på grund af sine vellykkede sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger et ideelt sted at genstarte SailGP's globale kapsejladser samt til at være vært for træning inden sæsonstart.

Efter ligaens genstart i Bermuda sætter SailGP kurs mod Europa - hvor fire af ligaens otte landshold hører til. Her starter en serie af fem europæiske grand prix-events med italienske Taranto som startdestination. Italien har længe været en af de største sejladsdestinationer i verden, og den sydlige kystby vil for første gang byde verdens bedste sejlere velkommen.

Som tidligere meddelt, finder Grand Prix nummer tre sted i Plymouth i Storbritannien den 17. - 18. juli efterfulgt af ROCKWOOL Grand Prix i Aarhus den 20. - 21. august. I begyndelsen af december vil to yderligere europæiske værtsbyer blive annonceret sammen med den resterende sæsonplan.

SailGPs administrerende direktør, Sir Russell Coutts, siger om annonceringen af de to nye værtsbyer: ”Efter vores vellykkede åbningssæson i 2019 har flere byer lagt mærke til SailGP og anerkendt det økonomiske potentiale og den internationale eksponering, der følger med at være vært for vores events, såvel som den påvirkning vores Race for the Future-dagsorden har på det omkringliggende samfund. Vi er utroligt glade for, at vores partnerportefølje af værtslokationer nu også tæller events både i Bermuda og Italien. Begge lokationer giver fremragende betingelser for vores hæsblæsende kapsejladser tæt på land. Den nye tidsplan giver os mulighed for at planlægge vores første events i 2021 med mere sikkerhed samtidig med, at vi beholder en amerikansk event i slutningen af sæsonen.”



Seneste nyheder




Kort nyt

Solosejler reddet efter otte timer i havet

Vendée Globe

Den afgørende fase

America's Cup

Sir Ben og Ineos gjorde rent bord - gense nattens imponerende...

Kapsejlads

Jules Verne Trophy: Team Gitana afbryder rekord forsøg...

Kort nyt

EYotY 2021: Vi vænner os aldrig til det

★ Interview & Portræt

★ Rand Boats: 'Vi designer hver model til et formål'

America's Cup

Amputeret AC-program denne weekend

Bådudstillinger

Boot Düsseldorf aflyses - flyttes til 2022

Kort nyt

Jules Verne: Team Gitana på sporet til verdensrekord





Udvalgte artikler *