SailGP: Danskerne må prioritere

Related Articles: SailGP: Sæsonen suspenderes - der sejles først i 2021, SailGP: Usikkerhed om dansk event

Med et stramt budget skal det danske SailGP-hold forsøge at få det bedste ud af ventetiden frem til april 2021. Vi har spurgt team manager Jonas Høgh-Christensen om mulighederne og kommer med vores bud.

Det danske hold og deres sponsor Rockwool har ifølge Jonas Høgh-Christensen givet hinanden håndslag på at stå den igennem og være klar når sæson to i SailGP genoptages til april 2021. Men præcis hvordan kunne han endnu ikke afsløre. Dog bliver der tidligst tale om træning i F50eren i januar 2021.

Udfordringen for holdet er, at pengene er blevet mindre efter udmeldingen i går. Af den officielle pressemeddelelse fremgår det, at alle SailGPs ansatte må leve med en lønnedgang året ud. Russel Coutts, der er øverste chef for SailGP og medejer af serien sammen med milliardæren Larry Ellison, har helt frasagt sig egen løn, mens sejlerne får en 50% lønnedgang. Jonas Høgh-Christensen fortæller, at han også selv, som direktør for det danske SailGP datterselskab, får en ”markant lønnedgang” året ud.

Tørtræning i kikkerten?
Det danske hold skal nu finde frem til hvordan, de holder sammen på holdet, øger det samlede kompetenceniveau og samtidig holde sig inden for de strammere økonomiske rammer. Der er flere alternativer som ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Det første er tørtræning i F50 simulatoren. Tidligere har Nicolai Sehested dog udtalt at han finder simulatoren er meget langt fra noget, der minder om sejlads virkelighedes F50. Den anden mulighed er at leje en GC32er og håbe på at der i efteråret kommer gang i GC32 Racing Tour. Det første GC32-event i Oman blev aflyst – naturligvis på grund af corona-pandemien. Endelig kan man forstille sig fællestræning i enmandsjoller som Moth eller måske endda Waspz som Russel Coutts promoverer.

Var klar til GC32 i Miami
Det mest oplagte valg ligner en kombination af nogle få timer i simulatoren og træning og kapsejlads i GC32eren. Timer i simulatoren kan muligvis give et fingerpeg om, om de trim-ændringer man ønsker at foretage på baggrund af analyser af debutsejladserne i Sydney, holder vand.

Træning og race i GC32eren giver mening fordi den må være den ”mindst ringe” træningsplatform til rådighed, da båden foiler, har en besætning på 5 mand og en topfart på 41,7 knob – det smager lidt af fugl selvom bådene er lavteknologiske sammenlignet med F50eren. Faktisk var det også meningen af Nicolai Sehested og Rasmus Køstner, holdets rorsmand og flight controller, skulle have deltaget i et GC32 stævne i Miami marts, men det blev forhindret da verden mere eller mindre lukkede ned umiddelbart før afrejse.

Direkte adspurgt om det danske SailGP-hold kommer til at deltage i et eller flere GC32 stævner siger Jonas Høgh-Christensen.
– Det kunne man måske forestille sig. Men det der helt sikkert kommer til at ske er, at vi onsdag (i dag, red.) eller torsdag i denne uge kommer til at melde ud, hvad holdet kommer til at gøre i resten af 2020. Vi arbejder på en plan om, hvordan teamet kan holde sig i gang. Og vi er bare ikke i mål, men jeg tror vi har det klar om et par dage.

Interessant bliver det at se, hvordan det danske hold vælger at håndtere og prioritere, hvad der ligner verdenshistoriens længste udsættelse af en sejladsserie



Seneste nyheder

Sejlsportsligaen klemmer på - i Aarhus

Fætre vandt DM i flot stil





Sejlsportsliga

Sejlsportsligaen klemmer på - i Aarhus

Kapsejlads

Team Rockwool udsætter weekendens talent-camp i Århus

Kapsejlads

Fætre vandt DM i flot stil

Kort Nyt

Marex 330: Som skabt til familien

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Polaris Drabant 26 - Søsikker båd for få penge

Kapsejlads

A-Cat: Endelig på vandet igen

★ Test af motorbåd

★ Tre fornuftige søstre fra Uttern familien

Kort Nyt

Nyt bådmærke – kun elektrisk





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Princess Yacht X95 på vandet

Fairline Yachts solgt til RiverRock

Stor interesse for kabinebåde

Ny motorbåd er en genfødsel af klassiker