Reglerne spillede Rindom - og hendes træner et puds!

Related Articles: Nej nej nej - hvordan kunne det ske? Rindom dømt ude!

Endnu en gang skal vi opleve drama om en dansk OL medalje. Alle husker vist nok dramaet fra Quingdao 2008, hvor Warrer/Kirketerp vandt OL guld, efter et drama uden lige.

Fredag oplevede vi sejlsporten fra den knapt så flatterende side, hvor uforståelige regler skal blive meget afgørende. Rindom fik et gult flag i 9. sejlads (dagens første, red.) for at ’pumpe’ - en straf som bliver neutraliseret ved at dreje båden to gange rundt om sig selv, en såkaldt 720-graders vendning. Denne kostede Anne-Marie en del pladser, da alle både lå meget tæt på første lænseben.

Det blev en 9. sejlads som var rigtig svær med svag springende vind, og det lykkedes ikke Rindom at sejle sig op. En 26. - hendes nye fratrækker, så det var hendes gamle fratrækker på 13 point som kom i spil. Inden 10. sejlads var Rindom stadig langt langt foran, hele 26 point ned til nummer to.

Katastrofen
Under startproceduren af 10. og sidste sejlads, søger Rindom mod læ mærke. Hernede befinder hendes tætteste konkurrent Marit Bouwmeester sig. Rindom klemmer sig perfekt ind som læ båd (se foto, red.), og luffer Bouwmeester op – det hele ser super fint ud med under 30 sekunder til start. Men, for at holde sig fri af det læ mærke, så får Anne-Marie altså arbejdet (rokket, red.) lidt for meget med roret, og endnu et gult flag blev dømt.

Under normale omstændigheder ville Rindom være ude, to gule flag betyder at du ikke må deltage, men men – i tilfælde af omstart, udsættelse eller aflysning af en sejlads, så må man altså godt deltage:

P3 POSTPONEMENT, GENERAL RECALL OR ABANDONMENT
If a boat has been penalized under rule P1.2 and the race committee signals a postponement, general recall or abandonment, the penalty is cancelled, but it is still counted to determine the number of times she has been penalized during the event.

Rindom nåede kun i ganske kort tid at tale med sin træner efter omstarten var en realitet, men her kunne Rindom åbenbart ikke få den hjælp til at træffe den korrekte beslutning, om at deltage i 10. sejlads.

I tvivl
Rindom valgte at starte sejladsen, men blev i tvivl om hun reelt måtte jf. reglerne, og valgte at udgå. Rindom var nervøs for at få tildelt en DNE – en straf som du ikke kan trække fra, og i givet fald ville blive yderst kostbar i kampen om medaljerne, hvis ikke en DNE havde skubbet hende helt ud af medaljekampen – så Rindoms valg var forståeligt.

Rindom blev efter sejladsen noteret for en DNF – Did Not Finish!

Det danske sejlerlandshold har en regelekspert med i Tokyo. Om der ikke var tid nok for Rindoms træner til at kontakte ham, skal vi ikke kunne sige, men at det er en ren og skær misforståelse af reglerne, og svigtende rådgivning til Anne-Marie Rindom, i en yderst presset situation, er utilgiveligt!

Rindom går ind i søndagens Medal Race med syv points føring (måske 8 hvis SWE diskes fra 9. sejlads?) til Marit Bouwmeester, og i skrivende stund vides endnu ikke om svenske Josefin Olsson kan beholde hendes tredjeplads, som er 15 point efter Rindom.







Kort nyt

I aften - Rindom i Natholdet

Kapsejlads

F18: Stor ros til Aarhus Int. Sejlsportscenter - 'Great city,...

Kapsejlads

Silverrudder 2021: Hvilket jubilæum...vi talte med nogle af de...

Kapsejlads

H-båd: Yes - nyt team øverst på podiet

Kapsejlads

WOW: Vanvittig tæt afgørels i Sundby

Kapsejlads

Congressional Cup: Emil Kjær - lige ved og næsten…

★ Test af motorbåd

★ Motor: Hvad er bedst, påhæng- eller indenbords?

Kort nyt

Aftale sikrer landets første autonome og emissionsfrie...

Kapsejlads

Følg deltagerne i Silverrudder





Udvalgte artikler *