Rindom kan holde hviledag i gult

Related Articles: Anne-Marie: Guldfavorit i Laser Radial

Anne-Marie Rindoms suverænt stabile serie ved OL i Tokyo har bragt det danske guldhåb i en suveræn føring efter seks sejladser.

Onsdag er der hviledag, og når Laser Radial sejlerne igen hiver hjem i storskødet torsdag, så bliver det med en Rindom iført gul overtrækstrøje.

Et kik på resultatlisten er ganske interessant. Samtlige af sejlerne, bortset fra Anne-Marie, i top fem - har det man i sejlsport kalder tunge fratrækkere, altså en høj placering som nu er fratrukket netto-resultatet.

De fleste af dem har endda to tunge, så det betyder at ingen af disse kan tåle endnu en placering længere tilbage i feltet, uden det vil koste rigtig dyrt, i den samlede stilling. Her har Anne-Marie altså ’kun’ sin 13. plads fra mandagens sidste sejlads om fratrækker.

Olsson (SWE) på andenpladsen har en 34. - Bouwmeester (HOL) på tredje en 21. - Line Flem Høst (NOR) på fjerde, en 25. og på femtepladsen har Tenkanen (FIN) en 33. Alle som tidligere nævnt en væsentlig højere fratrækker end Rindom, og kan altså ikke tåle et yderligere dump, hvis de drømmer om medaljer.

Det er helt sikkert ikke noget Anne-Marie går rundt og spekulerer i, men endnu en høj placering til en af de ovennævnte konkurrenter, vil betyde at de ryger af medalje-racet. Det er noget der godt kan sætte pres på nervesystemet, når der står OL på programmet.

Jo længere vi kommer frem i serien, jo mere frit kan Rindom sejle, og med kun fire sejladser tilbage inden Medal Race, så ser det unægtelig godt ud for det danske guldhåb.

Link til resultater her







Kort nyt

I aften - Rindom i Natholdet

Kapsejlads

F18: Stor ros til Aarhus Int. Sejlsportscenter - 'Great city,...

Kapsejlads

Silverrudder 2021: Hvilket jubilæum...vi talte med nogle af de...

Kapsejlads

H-båd: Yes - nyt team øverst på podiet

Kapsejlads

WOW: Vanvittig tæt afgørels i Sundby

Kapsejlads

Congressional Cup: Emil Kjær - lige ved og næsten…

★ Test af motorbåd

★ Motor: Hvad er bedst, påhæng- eller indenbords?

Kort nyt

Aftale sikrer landets første autonome og emissionsfrie...

Kapsejlads

Følg deltagerne i Silverrudder





Udvalgte artikler *