Sort søndag for Nacra og Finn i Rio

Det gik slet ikke ved OL i Rio, for hverken Jonas Høgh i Finnjolle, eller Allan Nørregaard og Anette Viborg i Nacra 17. Begge måtte forlade OL inden medal race, en situation de bestemt ikke er, vandt til.

Forleden var vi vidne til en meget sur, ja nærmest tosset Allan, som skældte ud på de forhold som man bød sejlerne at afvikle et OL under, med så springende vind og baner så tæt på land, at de er umulige at sejle på, ja der nærmest pisser arrangørerne på os sejlere, udtalte Allan til Bådmagasinet, og fulgt op med meldingen at han mest af alt havde lyst til at tage første fly hjem. Det gjorde han ikke, han blev og kæmpede sammen med Anette Viborg, de nåede trods alt en VM sølv tilbage i foråret 2016, så ambitionen om at kæmpe om medaljer var til stede.

Det lykkedes ikke, og Allan og Anette må takke af fra OL i Rio på en samlet 12. plads, og desværre nok få stemplet ’ej godkendt’.

Jonas Høgh forfulgt af uheld

Det der ellers startede så godt på førstedagen, hvor Jonas rundede som nummer tre i første sejlads ved første mærke, skulle vise sig at være starten på en række uheld. Her på det seneste er det kommet frem at Jonas faktisk har følt sig meget forfulgt at uheld, og at dette åbenbart fortsatte her under OL.

Vindforholdene har (også) drillet Jonas en hel del, det er nemlig lykkedes ham at runde første mærke rigtig langt fremme i op til flere sejladser, men så er det gået galt på første løber, hvor mange både er sejlet forbi, af den ene eller anden grund. Et flænget storsejl på anden-dagen kostede stævnets fratrækker, og Jonas var også involveret i protestsituationer, som han dog undveg ved at lave 720 graders vending, noget der koster rigtig meget i så tæt et felt. Og ikke nok med det, en skæv bom måtte Jonas og hans træner Kristian Kjærgaard skifte på vej ud til banen, og i går havde Jonas to gange plasticposer på roret – jo, vi kan godt synge med i koret om at være uheldig.

Jonas slutter OL i Rio, med en helt igennem trist serie for hans vedkommende – de sidste fire sejladser med 16,16,17 og 21 – nogle for Jonas Høgh totalt uhørte placeringer.

Jeg går med en mistanke om de simpelthen ikke ramte trimmet til Rio? Jonas har altid besiddet go’ fart i båden – det havde han ikke i Rio, og må derfor også leve med 'ej godkendt'.







Vendée Globe

Vendée Globe: Nummer 3 - Kevin Escoffier har aktiveret sin...

Bådudstillinger

Boot Düsseldorf flyttes til april

Branchenyt

Svensk bådindustri kræver forbedret identifikation af båden

★ Interview & Portræt

Danmarks Museum for Lystsejlads: De Flittige frivillige

Kort nyt

MiniTransat 2021 usikker: Svensker kæmper videre

Vendée Globe

HUGO BOSS med skipper Alex Thomson udgår...!

Kort nyt

Jules Verne: Team Gitana afbryder rekordforsøg

Kapsejlads

Round Denmark Race Inshore 2021 - tilmeldingen åben...

Vendée Globe

Regnskabets time - vi gør status inden de brølende 40'ere...

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Utzon spidsgatteren nuttede ”Snuller” - en...



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder