OL sejlere siger allerede nu 'TUSIND TAK'

Jena & Katja, begge Hellerup Sejlklub og Yachtklubben Furesøen har kæmpede med Ida og Marie fra Aarhus og søstrene Schütt fra Horsens om OL billetterne i 49erFX. De trak det længste strå, og har siden bevist at de sagtens kan gøre sig i det fornemme selskab. Det beviste de ved fornemt at vinde EM Guld, og med en bronze i Hyeres kan de næsten ikke undgå at være blandt medalje favoritterne i Rio. 

Det forsøger de på fornuftig vis at fjerne lidt fokus fra. De har netop udsendt en stor tak til deres sponsorer og samarbejdspartnere, og de har jo fuldstændig ret. Der skal sejles om det - og alt kan ske. 

Læs denne super fine takke hilsen fra Jena og Katja, som Bådmagasinet er kommet i besiddelse af her

 

Kære alle,
Nu nærmer den store dag sig, hvor vi starter kampen for vores ultimative mål – en medalje til OL i Rio 2016! I den anledning, vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tak.

Tusind tak fordi I har været med på denne rejse. Det har været helt igennem fantastisk, at have muligheden for at kæmpe for at nå vores mål. Vi har altid vidst, at det kunne lade sig gøre at komme så langt, som vi er kommet. Vi har viljestyrken, vi har talentet og vi elsker at sejle. Men, uden støtten fra jer, var vi aldrig nået hertil. Sejlsport er en dyr sport, og det kræver gode samarbejdspartnere at være med i verdenseliten. Takket været jeres hjælp, er vi sammen nået helt til tops.

Vi ved, det kan lade sig gøre at nå vores mål og drøm -­‐ en medalje til OL. Men, der er mange dygtige 49erFX sejlere, som vi skal kæmpe imod, og Rio bugten er svær at sejle på. Der sker mange ændringer hele tiden, så alt kan ske. Derfor bliver det en stor udfordring at vinde en medalje.

Vi vil helt sikkert føle modgang til tider, og heldet vil være imod os – men det vil også være med os, og en god sejler er også en heldig sejler! Derfor vil vi understrege, at (næsten) uanset resultatet d. 18. august, vil vi være stolte. Vi ved nemlig, at vi har gjort absolut alt hvad vi kunne, for at repræsentere Danmark godt til dette OL.

Vi føler os klar – vi har fart i båden, fordi vi har valgt det helt rigtige grej, som passer til vores sejlstil.

Vi er fysisk stærkere end nogensinde, og vi er komfortable med, at det ikke bliver fysikken, der bliver en begrænsende faktor. Vi kender baneområderne på Rio bugten, og vi har selvtillid til at skulle sejle på de forskellige baner.

Og så er vi mentalt klar.

Vi har holdt to ugers fri fra sejlads op til afrejsen d. 2. august. Dette har været et helt bevidst valg. Vi bliver ikke bedre, nu gælder det om at udføre vores bedste.

For jer er det bare at læne jer tilbage og lade os kæmpe til det sidste. Og det skal I selvfølgelig følge med i. TV2 har rettighederne til dækning af sejlsport under OL – det er faktisk deres første prioritet.

Det vil sige, at der bliver fuld dækning på sejlsport på TV2 Charlie hver dag fra kl. 17.00 – 22.00. Her vil Mikkel Beha Erichsen og hans søn Emil fra ”Kurs mod fjerne kyster” være med i Rio og kommentere sejladsen. Det skal nok blive god underholdning!

Vi er glade og taknemmelige for jeres støtte undervejs i dette projekt.

Endnu engang – tusind tak!

Bedste sejlerhilsner

Jena og Katja







Vendée Globe

Regnskabets time - vi gør status inden de brølende 40'ere...

Kort nyt

Black Friday: Sejlerbogen til særpris – kun i dag

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Utzon spidsgatteren nuttede ”Snuller” - en...

Kort nyt

BÅD 566: Årets store vinterudgave - på gaden nu

Kort nyt

Jules Verne-trofeet: Duel jorden rundt - kampen er i gang

Branchenyt

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2

America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder