Optur for den danske Nacra 17 ved Rio Sailing Week

Allan Nørregaard og Anette Viborg, der skal repræsentere Danmark i Nacra 17 klasse ved legene i Rio, deltager i denne uge i Rio International Sailing Week sammen med flere af de andre danske olympiske sejlere.

Nørregaard og Viborg besluttede i sidste uge, at de ville fokusere 100% på at blive klar til legene og valgte derfor ikke at rejse hjem til Danmark, men at blive i Rio og træne frem til OL. Det olympiske farvand i Rio er et tricky sted at sejle, og derfor har Allan og Anette vurderet, at så meget træning som muligt her vil optimere deres chancer for en god præstation ved OL om mindre end tre ugers tid.

13754307 1141723039202344 4776965259862276115 n

Nørregaard og Viborg har god fart i båden ved stævnet i Rio. Foto: Fred Hoffmann.

En god test inden OL

Rio de Janeiro International Sailing Week er et stævne, der blandt andet er åbent for klaserne: Nacra 17, 49er, 49erFX, Finnjolle, Laser Standard og Laser Radial. Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck er med i 49er klassen, og de ligger på en foreløbig femteplads efter seks sejladser. Helt usædvanligt fører new zealandske Blair Tuke og Peter Burling ikke klassen! - det gør til gengæld deres nationale konkurrenter, Nathan Outterigde og Iain Jensen.

13654293 1140184182689563 2386163034120359711 n

49er feltet består af 28 besætninger. Foto: Fred Hoffmann.

Hos kvinderne i 49erFX klassen er danske Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen med. Det er blevet til en enkelt førsteplads i de fem sejladser, som er blevet afviklet indtil videre. Det rækker til en foreløbig syvende plads i stillingen.

I den krævnede Finnjolle klasse ligger Jonas Høgh-Christensen på tredjeplads efter seks sejladser. Det startede ellers med to prikker i de to første sejladser. Klassen føres af lokale brasilianske Jorge Zarif.

13781864 1141724019202246 527381675118202055 n

Jonas Høgh-Christensen i Finnjollen. Foto: Fred Hoffmann.

Stævnet for de nævnte klasser slutter senere i dag, når man har fået afviklet dagens sejladser. Det bliver spændende at se, om det lykkes Nørregaard & Viborg at hive sejren hjem. Ligesom Finnklassen altid er spændende - vi krydser fingre for medalje til Høghen.

 

Nacra 17

1. Allan Nørregaard & Anette Viborg, Danmark, 31

2. Santiago Lange & Cecillia Carranza, Argentina, 33

3. Vittaorio Bissaro & Silvia Sicouri, Italien, 35

 

49erFX

1. Victoria Travascio & Maria Sol Branz, Argentina, 10

2. Alexandra Maloney & Molly Meech, New Zealand, 17

3. Sarah Steyert & Aude Campan, Frankring, 19

 

7. Jena Mai Hansen & Katja Salskov-Iversen, Danmark, 29

 

49er

1. Nathan Outteridge & Iain Jensen, New Zealand, 16

2. Lukasz Przybytek & Pawer Kolodzinkski, Polen, 16

3. Peter Burling & Blair Tuke, Nea Zealand, 24

 

5. Jonas Warrer & Christian Peter Lübeck, Danmark, 29

 

Finnjolle

1. Jorge Zarif, Brasilien, 13

2. Joel Junior, New Zealand, 16

3. Jonas Høgh-Christensen, Danmark, 18



Seneste nyheder

Duel jorden rundt: Kampen er i gang

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2





Kort nyt

BÅD 566: Årets store vinterudgave - på gaden nu

Kort nyt

Duel jorden rundt: Kampen er i gang

Branchenyt

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2

America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Vendée Globe

Alex Thomson bygger båd



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder