Sebastian Fleischer får ny sponsor

Den danske vandhane-producent Damixa har indgået en 1-årig sponsoraftale med RS:X-surfer Sebastian Fleischer. Efter en periode med svingende resultater viser 22-årige Sebastian Fleischer stigende formkurve frem mod sommerens OL i Rio. Og nu får Danmarks eneste mandlige RS:X-surfer på topniveau et yderligere løft via en personlig hovedsponsoraftale med Damixa, der producerer danskdesignede vandhaner og termostater.

"Vi er meget stolte af at støtte op om Sebastians ambitioner om at nå til tops i RS:X-klassen. Vi vil gerne støtte unge sportstalenter, der kæmper hårdt for et mål – og netop fordi Sebastian kæmper på vand, der er et essentielt element i Damixas dagligdag, er sponsoratet en win-win for begge parter", forklarer Ole Sander, administrerende direktør i FM Mattsson Mora Group, der ejer Damixa.

SebastianFleischer01 FrederikSivertsen 2

Sebastian Fleischer skal deltage i sit andet OL. Foto: Frederik Sivertsen.

Med aftalen håber Damixa også at kunne sætte fokus på vand og vandkvalitet. Som windsurfer ved OL i Rio kommer netop Sebastian Fleischer i nærkontakt med det forurenede havvand i Brasilien. En af Damixas kæpheste er at få vand på dagordenen – både kampen for rent vand og at bruge vand med omtanke,

OL i Rio finder sted i perioden 5.-21. august 2016, og Sebastian er i konkurrence i dagene 8.-15. august. Ved RS:X-VM, der blev sejlet i februar, blev Sebastian nummer 19, men hans ambitioner er større med henblik på De Olympiske Lege.

"OL er det største. For mig personligt vil det være fantastisk at vinde en medalje. Det er alt det, jeg har drømt om og arbejdet for. Hvis jeg holder fuld fokus, kan jeg tage en OL-medalje", sagde Sebastian Fleischer i et nyligt interview med Team Danmarks magasin PULS.

Som 18-årig var Sebastian i 2012 med til OL i London som Danmarks yngste OL-deltager. Her sluttede han på en 29. plads. Han har siden vist markant fremgang, bl.a. ved at vinde bronze ved EUROSAF Palma i 2015. Op til dette OL har han intensiveret sin træning og sine forberedelser – så hos Damixa glæder alle sig til at følge den unge windsurfer og krydser fingre for en topplacering.



Seneste nyheder




Branchenyt

Seldén leverer kulfibermast til Farr X2

America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Vendée Globe

Alex Thomson bygger båd

Vendée Globe

Bossen i store problemer - måske

Kort nyt

ARC-start i dag: Sarah og Martin er på vej over Atlanten



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder