Kun 50 dage til OL

I dag er der kun 50 dage til, at den olympiske ild tændes i Rio de Janeiro. Det er i øvrigt første gang, at De Olympiske Lege afholdes på det sydamerikanske kontinent. Det danske OL sejlerlandshold er endeligt udtaget, og Danmark deltager i otte ud af ti olympiske sejlsportsdiscipliner. Sejlsporten er i øvrigt den mest vindende sportsgren for Danmark, og vi satser også på, at sejlerne får mere olympisk metal med hjem fra legene i Rio.

Der trænes på livet løs

De danske OL-sejlere har et tæt pakket program frem mod OL, hvor de sidste brikker skal falde på plads, formen skal finpudses og grejet skal være på plads. Alle kæmper for metal til Danmark.

Jena og Katja i 49erFX'eren har valgt at træne i hjemmelige farvande de kommende uger. "I disse uger sejler vi en masse korte stressbaner, som skal træne vores taktiske overblik og kommunikation i pressede situationer. Ikke nok med det, så står vores puls konstant i nærheden af maks = gratis konditionstræning", lyder det fra de to piger.

13407092 1465962656763292 633455202075535289 n

Jena og Katja træner på Øresund.

Jena og Katja er blandt medaljerfavoritterne i 49erFX disciplinen ved OL - især efter det lykkedes pigerne at vinde EM guld i april måned.

Jonas Høgh-Christensen i Finnjollen har været præget af uheld det seneste stykke tid. Forsinkelse med fly, brækket mast og ror og to ødelagte sejl er blot nogle af de forhindringer, som Høghen har måtte overvinde for at komme på vandet og træne i Rio. Desværre melder Høghen også om en skade på ryg og hofte, hvor alvorlig den er, ved vi desværre ikke.

Allan Nørregaard og Anette Viborg i Nacra 17eren træner i skrivende stund i Horsens, hvor man også kan møde duoen senere i dag sammen med Anne-Marie Rindom. De stiller sig til rådighed for dem, som har lyst til at møde frem. Her kan man både se deres Nacra 17 og Laser Radial jolle, ligesom de gerne svarer på spørgsmål.

13423792 1805491499674153 4416444143429320254 n

To Horsens-piger der skal til OL i Rio. Foto: Anette Viborg.

Stor opgave

Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck deltog i sidste uge i World Cup stævnet i Weymouth, hvor de sluttede på en femte plads. Warrer var skuffet over resultatet, som han kaldte "Lunken" efterfølgende. Det er klart, at duoen Warrer & Lübeck har sat sig selv på en stor opgave - de har kun sejlet sammen siden februar måned. Men Warrers vilje til at vil lykkes og vinde, kan være det, der gør forskellen for dem.

13407104 10154376630946091 3213039589661670752 n

Warrer og Lübeck ved stævnet i Weymouth i sidste uge. Foto: Jonas Warrer.

Skuffet Rindom

Anne-Marie Rindom er et godt bud på en dansk medalje ved legene i Rio. Det seneste år har hun befundet sig i top fem på verdensplan. Desværre var Rindom skuffet over resultatet i Weymouth, hvor hun måtte nøjes med en uvant tiende plads.

13450288 1231441610208531 3106478581434717707 n

Anne-Marie Rindom.

Selv siger Anne-Marie Rindom: "Hvis jeg skal være ærlig, er jeg skuffet, og det stresser lidt, når det er så tæt på OL. Men det er også godt at få lidt modgang, det hører med til at dyrke sport på højt plan. Det får os kun til at arbejde hårdere og måske lidt smartere". Rindom er lige nu i Danmark for at træne, men tager snart mod Rio igen for at blive mere fortrolig med OL farvandet.

De er med for at lære

Michael Hansen i Laser Standard er primært med i Rio for at dygtiggøre sig. Konkurrencen i Laser Standard er hård, og der forventes ikke en medalje fra Hansens side.

Surferne Sebastian Fleischer og Lærke Buhl-Hansen er også med i Rio. Man forventer heller ikke medaljer fra de to deltagere. Det ændrer dog ikke på, at begge tager træningen frem mod OL seriøst. For Sebastian Fleischers vedkommende bliver det hans andet OL, og han håber på at kunne placere sig bedre end den 29. plads, han fik ved lege i London for fire år siden.

073sebastian170914 ArticleImageNews

Sebastian Fleischer håber på at kunne placere sig bedre end den 29. plads, han fik ved legene i London. Foto: Flemming Ø. Pedersen.

Bådmagasinet er på plads i Rio

Chefredaktøren, Søren Øverup, har her til formiddag købt flybilletter til Rio. Det betyder, at Bådmagasinet dagligt vil levere senest nyt om de danske sejlere og resultater fra legene. I dag kan mange resultater, billeder og video hentes fra internettet - men for at få alle deltaljer med er det nødvendigt selv at være til stede. Team Bådmagasinet glæder sig meget til at kunne give jer læser updates, interviews, billeder og rapportager fra Rio. Det går løs om kun 50 dage...og vi glæder os!

Mens vi alle venter på Rio, så kan du slå tiden ihjel med at læse vores trykte udgave af Bådmagasinet, som OGSÅ sætter fokus på OL i Rio. Køb det i de kiosker der stadig handler blade, eller også kan du være helt sikker på at få det leveret - ved at købe det elektronisk her 

Baadmagasinet 06 2016 530bred







America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Vendée Globe

Alex Thomson bygger båd

Vendée Globe

Bossen i store problemer - måske

Kort nyt

ARC-start i dag: Sarah og Martin er på vej over Atlanten

Kort nyt

Lars Løkke tager også turen over Atlanten



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder