Det blev til tre medaljer på Mallorca

Tre af de fire danske Medal Race-både hentede medalje, da det stærkt besatte Europa Cup-stævne på Mallorca sluttede lørdag.
Sølv og to gange bronze blev resultatet for de danske sejlere, da årets første Europa Cup-stævne sluttede lørdag på Mallorca.

Allerede før det afsluttende Medal Race var Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen sikker på mindst sølv i 49erFX. I finalesejladsen fik de allerede OL-udtagne danskere ikke lov til at slippe væk fra den førende holandske båd. De to besætninger endte ud i en ren matchraceduel med det resultat, at de to både sluttede sidst og næstsidst.

Dermed ingen forskydninger helt fremme. Hollandsk guld og sølv til danskerne, deres anden sølvmedalje i 2016. Den første hentede de ved World Cup-stævnet i Miami i januar. Næste opgave for Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen bliver EM i Barcelona, der sejles om to uger.

Stærk finalesejlads af dansk Nacra

Dagens bedste danske Medal Race-præstation stod Allan Nørregaard og Anette Viborg for med en andenplads i Nacra 17-feltets Medal Race. Nok til at løfte dem tre pladser frem i stillingen til en samlet tredjeplads og dermed bronze.

Nørregaard og Viborg blev udtaget til OL i kølvandet på deres VM-sølv tilbage i februar.

Verdensmester med årets første podieplads

I Laser Radial-klassen sluttede Anne-Marie Rindom godt af med en tredjeplads i Medal Race. Dermed rykkede den danske verdensmester en enkelt plads frem til en slutpplacering som nummer tre. Bronzemedaljen var Rindoms første podieplads i 2016.

Sarah Gunni, den anden danske Radial-sejler i Medal Race, måtte til gengæld indkassere et afsluttende tab på tre pladser – til en samlet femteplads – efter at være gået i mål som nummer syv.

Om få dage rejser Guni og Rindom til Mexico for at sejle VM, der samtidig er det tredje og afgørende stævne i den danske Laser Radial-udtagelse til OL.







America's Cup

Hvorfor er det så svært at sejle en AC-75? Se video

★ Historien

☆ PDF : Titanic skal sejle igen, skal du med?

Kort nyt

På fisketur? Nyt smart ekkolod fra Garmin

Vendée Globe

Se skaderne på HUGO BOSS - Alex Thomson holder modet oppe

Vendée Globe

Alex Thomson bygger båd

Vendée Globe

Bossen i store problemer - måske

Kort nyt

ARC-start i dag: Sarah og Martin er på vej over Atlanten

Kort nyt

Lars Løkke tager også turen over Atlanten



Sailing World News


Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder