Kriterierne for dansk OL-udtagelse ændres

Vejen til OL i Rio bliver lidt anderledes end hidtil planlagt for de danske sejlere. Dansk Sejlunion har i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark besluttet at justere kriterierne for national udtagelse til legene i 2016.

I stedet for en udtagelsesserie på fire stævner som hidtil planlagt vil OL-billetten i hver klasse tilfalde den sejler eller besætning, der klarer sig bedst over tre udvalgte stævner.

Stævner har mistet sportsligt niveau

"Siden vi fastlagde den oprindelige plan efter krav fra DIF, har flere stævner ændret karakter, så de ikke længere har det sportslige niveau, vi ønsker. Desuden er fx Laser-klassernes VM i 2016 tildelt Mexico, hvor det vil være uforholdsmæssigt dyrt for flere af vores sejlere at deltage", forklarer sportschef Thomas Jacobsen om baggrunden for at justere planen for OL-udtagelserne.

Danmark er foreløbigt sikret nationsplads ved OL i syv ud af ti klasser. Udtagelsesserierne begynder i efteråret 2015. Nacra 17 har første udtagelsesstævne ved EM sidst i september. RS:X, Laser Radial og 49er/49erFX indeleder deres udtagelser i løbet af november, mens Finn og Laser Standard venter til begyndelsen af 2016.

Omvendt pointsystem

Hver udtagelsesserie består af tre stævner, hvor sejlerne får tildelt udtagelsespoint efter et "omvendt pointsystem", således at en førsteplads ved et stævne giver 20 point, en andenplads giver 19 point osv.

Alle tre stævner tæller med i udtagelsen, der er således ikke længere et fratrækkerstævne, som det var tilfældet i den hidtidige model.

"Vi har i videst mulig udstrækning lyttet til sejlernes egne ønsker i forhold til, hvordan udtagelsesserierne er skruet sammen. Derfor er det min klare vurdering, at vi nu står med en rigtig god plan – både sportsligt og praktisk i forhold til timing frem mod OL", siger Thomas Jacobsen.

Udtagelseskriterierne kan læses her.



Seneste nyheder

Trends fra Boot: Hvor er vi på vej hen?

L4 Trifork med danskere om bord i ny rekord

Eks-soldat vogter AC-pokal

Multihull chok: Ingen værdige vindere






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen