ISAF truer nu med at flytte OL-sejladserne

Bådmagasinet har gennem ét år kunnet bringe den ene artikel efter den anden om de massive forureningsproblemer i det kommende olympiske farvand i Rio.

ISAF præsident Carlo Croce fortalte i lørdags på Nordic Sailing Federations møde i Oslo, at ISAF presser meget hårdt på overfor både IOC og arrangørerne, men spørgsmålet er, om der overhovedet kan gøres andet, end at flytte sejladserne væk fra den stærkt forurenede Guanabara Bay.

Brasiliens økonomi stagnerer, og der er ganske enkelt ikke råd til at gøre noget ved forureningsproblemerne. Det samme erfarede man i forbindelse med fodbold VM, hvor mange af de lovede ting ikke blev gennemført.

Der har fra ISAF’s side været temmelig stille det seneste år, i hvert fald eksternt, og for første gang er ISAF nu i medierne med udtalelser om forholdene for sejlerne i Rio.

I næste uge har sit ISAF halvårsmøde i Amsterdam, hvor både ISAF Events Committee og ISAF Executive Committee skal drøfte problemerne i Rio.

Alastair Fox, ISAF Head of Competition har i sidste uge fortalt til AP News, at ISAF officials er meget frustrerede over, at der ikke er blevet gjort noget for at rense bugten for både kloakvand og flydende affald. AP News citerer Alastair Fox således:

”Om vi så skal sejle alle sejladser udenfor bugten, og det er det der skal til for at sikre en fair regatta, så er det noget vi kigger nærmere på og kan gøre.”

”Vi er i gang med at evaluere situationen og vil komme med nogle anbefalinger – krav er nok det rigtige ord – for at sikre at tingene bliver gjort.”

{redmod} ”Det vigtigste er, at vi får en fair OL-konkurrence. Vi skal være sikre på, at vores sejlere ikke risikerer helbredsproblemer samt det bliver nogle fair kapsejladser.”

Der er planlagt to baner udenfor bugten i Atlanterhavet, og ISAF ønsker yderligere en bane derude, hvilket forventes at være nok til, at man kan afvikle samtlige sejladser udenfor bugten. Der er tre baner inde i bugten, men dem vil ISAF måske helt fravælge.

Hver gang nogen peger på problemerne, så reagerer de brasilianske myndigheder med at forsikre at tingene nok skal være i orden til OL. Men med et år til OL, er det en umulig opgave., og tilliden til dem er helt væk.

Og samtidig forsøger myndighederne at bortforklare problemerne med med massiv fiskedød med ændringer i vandtemperaturer og iltsvind, men det bliver omgående modsagt af fagfolk og forskere, som peger på at der er den stærke forurening, der er problemet.

Sanheden er nok at myndighederne forlængst har opgivet - men det har de indtil nu ikke turdet fortælle. AP News citerer Rio borgmester Euduardo Paes for følgende: ”Det er ærgerligt at De Olympiske Lege ikke bliver årsagen til at løse forureningsproblemerne en gang for alle.” Han kalder det også for en mistet mulighed.

CNN - som er en af de store TV-kanaler med rettigheder til at vise OL-sporten -  har også sat fokus på de massive problemer i Rio – se video i denne artikel

 




Seneste nyheder

Trends fra Boot: Hvor er vi på vej hen?

L4 Trifork med danskere om bord i ny rekord

Eks-soldat vogter AC-pokal

Multihull chok: Ingen værdige vindere






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen